1800 Mhz frekvensauktion
- Nyheder, Pressemeddelelser, Teleindustrien

Regeringen og teleforligskredsen er blevet enige om de dækningskrav, der stilles i den kommende auktion over 1800 MHz-frekvensbåndet.

Der er tale om dækningskrav for 2185 husstande, virksomheder og sommerhuse fordelt på 245 mindre områder, som får adgang til en mobil bredbåndsforbindelse med en downloadhastighed på mindst 30 Mbit/sekund, en uploadhastighed på mindst 3 Mbit/sekund samt taledækning.

At der er tale om meget specifikke og afgrænsede dækningskrav er et vidnesbyrd om, at vi med teleselskabernes investeringer er nået langt med mobildækningen i Danmark. Det er efterhånden vanskeligt at finde hullerne i osten, siger Jakob Willer, direktør i Teleindustrien

– De meget specifikke krav i mindre områder med få husstande gør det også dyrt og vanskeligt at opfylde dækningskravene. Det er en af de udfordringer, som mobilselskaberne lige nu sidder og ser nærmere på og analyserer. Der vil fortsat være behov for massive investeringer i udbygning af den digitale infrastruktur for at møde det voksende behov for hastighed og kapacitet i nettene. Det er derfor vigtigt, at der politisk – både i kommunerne og på Christiansborg – sættes fuldt fokus på, hvad der skal til for at sænke barriererne for de selskaber, der udbygger den digitale infrastruktur og forsyner danskerne med bredbånd og mobildækning, siger Jakob Willer.

Læs mere om frekvensudbuddet her: http://www.ens.dk/auktion-frekvenser-1800-mhz-baandet

/Jakob Willer – 20102365

Print Friendly, PDF & Email