Kulturens digitale muligheder
- Arrangementer, Nyheder

På Dansk IGF 2013 arrangerer Teleindustrien sammen med Share With Care, Forbrugerrådet, Medierådet og DI/ITEK en session om kulturens digitale forretningsmodeller. Dansk IGF finder sted den 26. september 2013. Læs mere her http://erhvervsstyrelsen.dk/internettetsfremtid

På sessionen (session 5) sætter vi fokus på hvordan kulturens digitale forretningsmodeller skrues sammen så man både sikrer rettighedshaverne, og giver forbruger det de efterspørger.

Med Anne Mette Thorhauge fra Københavns Universitet som ordstyrer skal vi høre en række spændende oplæg om film, musik, spil og litteratur. Og vi har inviteret unge fra Share With Care til at fortælle om deres ønsker og syn på kultur på nettet.

Kom og hør:

– Filmbranchen: Hvordan vender vi de digitale udfordringer til muligheder? Annette K. Olesen, filminstruktør

– Musikkens rejse ind i den digitale tidsalder. Jakob Hyttel, Juridisk og International chef, KODA

– Digitale muligheder – Spil på nettet. Rune Vendler, Game Director hos Hapti.co

– En verdenspremiere – litteraturens første streamingtjeneste: Mofibo. Morten Strunge, Mofibo

Debat – med input fra forbrugerne – de unge fra Share with Care indsatsen

Læs om sessionen her: http://erhvervsstyrelsen.dk/kulturensdigitaleforretningsmodeller

Print Friendly