Stærkt samarbejde om bredbånd og mobildækning i Region Sjælland
- Nyheder, Pressemeddelelser, Teleindustrien

3. juli 2019

De 17 kommuner i Region Sjælland er enige med Teleindustrien og Dansk Energi om at styrke samarbejdet for at sætte mere fart på udbredelsen af bredbånd og mobilsignaler i hele regionen.

Region Sjælland har taget initiativ til en Digital Taskforce, som Guldborgsund Kommune står i spidsen for. Den digitale taskforce skal samle interesserede kommuner og skabe grundlag for, at flest mulige borgere og virksomheder får hurtige internetforbindelser – uafhængigt af om det er via mobilsignaler, fiber eller andre kabeltyper. Endvidere er der enighed om at opdatere de fælles retningslinjer for udrulning af digital infrastruktur, som kommuner, region og leverandører har aftalt i 2016. Retningslinjerne skal sikre, at kommunerne nemt og ensartet kan håndtere sager om gravetilladelser, masteopsætning og masteleje, når leverandørerne skal etablere nye anlæg.

Se pressemeddelelse her

/Jakob Willer, 20102365

Print Friendly, PDF & Email