Vækstteam anbefaler brevmodel og bøder
- Nyheder, Pressemeddelelser, Teleindustrien

Vækstteamet for kreative erhverv har afgivet sine anbefalinger til regeringen. Anbefalingerne kan læses her

Vækstteamets anbefalinger omfatter en anbefaling om objektivt ansvar på bredbåndsforbindelser og håndhævelse med bødebreve overfor internetbrugere, hvis internetforbindelse er blevet brugt til at krænke ophavsretten.

Fra telebranchens side ser vi med bekymring på forslaget, som markant adskiller sig fra den indsats, vi nu gennem en årrække har prioriteret i samarbejde med RettighedsAlliancen og Kulturministeriet, hvor der har været fokus på at styrke udbuddet af lovlige tjenester, blokere for de ulovlige tjenester og med Share With Care indsatsen guide brugerne i retning af de lovlige alternativer.

Regeringen bør klart afvise forslaget fra vækstteamet, idet en model med udsendelse af bødebreve til internetbrugerne vil indebære en markant – og givetvis også ulovlig – øget overvågning af internetbrugerne, udveksling af følsomme personoplysninger og en markant svækkelse af retssikkerheden.

Der er på ingen måde tale om et vækstfremmende tiltag. Forslaget er en digital væksthæmmer.

/Jakob Willer

Print Friendly, PDF & Email