Cyberalliancen hilser den nye nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed velkommen.
Cyberalliancen ser den som et vigtigt skridt mod et mere sikkert digitalt Danmark. Strategien styrker flere af de områder, der er særligt afgørende for både borgere, virksomheder og den kritiske infrastruktur.
Cyberalliancen mener, at der med strategien sker et vigtigt løft til den tværsektorielle håndtering af cyberhændelser. Med klarere roller, bedre monitorering og tættere koordinering styrkes Danmarks evne til at reagere hurtigt og effektivt, når angreb rammer. Derudover ser vi med tilfredshed, at der bliver sat yderligere fokus på nationale øvelser. Det er afgørende, at både offentlige og private aktører får mulighed for at træne samarbejde og beredskab i praksis, så vi står stærkere, når det virkelig gælder.
Det glæder os derudover, at der nu kommer en tydeligere og mere koordineret indsats mod digital svindel, som rammer både privatpersoner og erhvervsliv bredt. En styrket national tilgang vil skabe bedre beskyttelse og mere sammenhæng i arbejdet på tværs af myndigheder og private aktører. Vi er derfor rigtig glade for, at der etableres et Nationalt Forum for Bekæmpelse af Digital Svindel.
Samtidig er det positivt, at strategien prioriterer cybersikkerheden i små og mellemstore virksomheder. De udgør rygraden i mange værdikæder, og et løft af deres digitale sikkerhed vil styrke robustheden i hele erhvervslivet.
Endelig er styrkelsen af kompetencer og talentudvikling helt central. Efterspørgslen på cybersikkerhedskompetencer vokser, og en målrettet indsats for at uddanne og fastholde talenter er afgørende for Danmarks fremtidige digitale modstandskraft.
Samlet set vil strategien styrke Danmarks cyberberedskab ved at adressere de områder, hvor behovet er stort: svindelbekæmpelse, SME-sikkerhed, hændelseshåndtering, øvelser og kompetencer.
Cyberalliancen består af Danske Rederier, DANVA, Finans Danmark, Forsikring & Pension, Green Power Denmark og Teleindustrien.
I 2026 fortsætter vi arbejdet med at sikre, at vi i Danmark har verdens bedste digitale infrastruktur.
Vi tager hul på teleåret 2026 med en spændende 1. behandling den 8. januar 2026 af L85 forslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet.
Lovforslaget har til formål at lette udrulningen af fiber og mobilinfrastruktur ved at reducere omkostninger og reducere administrative byrder. Lovforslaget er en implementering af GIA (gigabit infrastruktur forordningen) og en opfølgning på den telepolitiske aftale fra juni 2025.
Der er rigtig mange gode ting med i loven – men også elementer, som behøver yderligere politisk opmærksomhed i lovprocessen.
Det vedrører særligt tidsfristerne på 4 måneder for sagsbehandling i kommunerne (som er virkelig vigtig – men også usikkert hvordan det realiseres i praksis) og mulighederne for fritagelse fra gravetilladelse ved mindre gravearbejder (som ikke er taget med i lovforslaget – og hvor det kunne være godt, hvis man i lovbehandlingen får præciseret og lagt vægt på vigtigheden af den administrative lettelse).
Endvidere bør man i behandlingen af loven drøfte, om vi skal blive ved med at have en offentlig mastedatabase, som giver et opdateret billede af, hvor vores kritiske digitale infrastruktur er placeret. I en tid med hybride angreb og et højt trusselsniveau er det måske på grænsen til det naive at fastholde en sådan database, som kan anvendes til at planlægge målrettede anslag mod den digitale infrastruktur i Danmark.
Green Power Denmark, Teleindustrien og Finans Danmark lancerer i fællesskab Robusthedskoalitionen – et strategisk samarbejde, der skal øge robustheden i samfundets kritiske infrastruktur. Læs mere her
Danmark står over for et mere komplekst og uforudsigeligt trusselsbillede. Digitalisering, geopolitisk uro og nye teknologiske afhængigheder øger presset på samfundets kritiske funktioner, herunder betalingssystemet. For at imødekomme det stigende behov for større modstandsdygtighed er der behov for et stærkt og tæt samarbejde på tværs af sektorer, der skal sikre, at vi også fremover kan håndtere de udfordringer og trusler, der vil opstå i fremtiden.
Den nye koalition samler tre centrale sektorer – teleindustrien, energisektoren og finanssektoren – med indbyrdes afhængigheder og bliver et fælles referencepunkt for dialog, prioritering og udvikling af nye løsninger.
Danmark står over for det mest alvorlige risiko- og trusselsbillede siden anden verdenskrig. Det gælder ikke mindst i forhold til truslen fra cyberangreb, som har været stigende siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Sådan skriver SAMSIK i sin seneste trusselsvurdering.
For første gang er trusselsvurderingen bygget op omkring de mest aktuelle angrebstyper, hvilket gør trusselsvurderingen mere konkret og anvendelig for modtagerne.
Det er meget positivt, at man i trusselsvurdering har dette fokus på at formidle trusselsbilledet mere konkret og derved gøre den mere anvendelig til at styrke sikkerheden om modstandskraften.
I trusselsvurderingen vurderes det konkret, at det er meget sandsynligt, at danske organisationer og borgere vil blive udsat for forsøg på digital svindel, og det er forventningen, at omfanget af svindlen vil stige i de kommende år.
Det understreger behovet for at styrke indsatsen mod den digitale svindel. I telebranchen er vi parate til at tage yderligere initiativer til at styrke sikkerheden for kunderne. Men det er vigtigt for teleselskaberne, at beskyttelsen af kunderne sker på et solidt og klart juridisk grundlag. Vi prioriterer derfor dialogen med myndighederne om brugen af mulige beskyttelsesmekanismer meget højt.
Version2/Ingeniøren har i dag bragt en artikel om at teleselskaberne har sat den etablerede løsning til SMS-filtrering og beskyttelse mod SMS-svindel på pause.
Ordningen blev efter aftale mellem regeringen, Forbrugerrådet TÆNK, Ældresagen, FinansDanmark og Teleindustrien etableret i starten af året for at dæmme op for den voksende svindel, danskerne blev udsat for via SMS’er.
“Det ligger os meget på sinde at hjælpe med til at dæmme op for den svindel, som mange danskere oplever. Med løsningen kan man filtrere de SMS’er fra, som indeholder tydelige tegn på svindel, inden de når ud til kunderne. Det kan være falske beskeder med opfordring til at opdatere sine betalingskort-oplysninger til en bestemt tjeneste, afgive personlige oplysninger eller overføre penge til svindleren, som udgiver sig for at være en “bekendt”, der er kommet i knibe, eller som har mistet sin telefon. Og løsningen har virket” fortæller direktør i Teleindustrien Jakob Willer.
Med implementering af løsningen er der i 1. kvartal 2025 frafiltreret ca. 3,8 mio. svindel-SMS’er i mobilnettene. Det svarer til 0,4 pct af det samlede antal SMS’er. Den markant forbedrede sikkerhed og beskyttelse af forbrugerne har resulteret i, at antallet af svindelanmeldelser i Forbrugerrådet TÆNKs sikkerheds-app i 1. kvartal 2025 er blevet mere end halveret sammenlignet med tidligere. Tilsvarende har politiet i samme periode konstateret et markant fald i antallet af anmeldelser af SMS-svindel.
I forbindelse med implementeringen og idriftsættelsen af systemet (i første kvartal 2025) har teleselskaberne gjort nogle konkrete erfaringer med systemets funktionalitet og opbygning, som skaber en usikkerhed blandt selskaberne, i forhold til den juridiske vurdering, der er givet fra myndighedsside, herunder hvilke forudsætninger der er lagt til grund for myndighedernes vurdering af løsningen.
Vi rettede derfor fra branchens side i juli 2025 henvendelse til Digitaliseringsministeriet med henblik på at drøfte de konkrete erfaringer med systemet, som selskaberne har gjort, og få en dialog om rækkevidden af den juridiske vurdering, der lå til grund for løsningen. På baggrund af henvendelsen til Digitaliseringsministeriet er der igangsat en proces med Digitaliseringsstyrelsen, hvor de konkrete erfaringer og mulige mitigerende tiltag drøftes.
“Det er af afgørende betydning for både TI og teleselskaberne at sikre, at det etablerede system, til beskyttelse mod digital svindel, opereres indenfor lovens rammer. Det er en kompleks vurdering og afvejning i forhold til, hvad der skal til for at sikre et passende sikkerhedsniveau. Det er derfor vi har involveret myndighederne og har valgt foreløbigt at sætte løsningen på hold” siger Jakob Willer.
Teleselskaberne har valgt foreløbigt at indstille brugen af systemet til identifikation af nye svindelkampagner indtil de erfaringer, som selskaberne har gjort, er afdækket nærmere i samarbejde med myndighederne.
Konkrete erfaringer
De konkrete erfaringer, som selskaberne har gjort, vedrører behovet for menneskelig involvering i processen til at verificere og kvalitetssikre de kriterier, som anvendes til at identificere og filtrere svindel SMS’er i systemet. Vi havde fra branchens side forventet, at behovet for menneskelig involvering ville aftage efterhånden som systemet ved brug af AI ville blive bedre til at identificere svindlen.
Men vi har måtte erfare, at der ikke er tale om et system, der uden menneskelig involvering og kvalitetssikring, kan identificere og fastlægge de kriterier, som skal anvendes til at filtrere svindel-SMS’er fra, så de ikke når ud til forbrugerne.
Idet der i forbindelse med identifikation af svindelkampagner og verifikation og godkendelse af kriterier til filtrering i systemet sker en menneskelig involvering i processen, hvor operatøren af systemet præsenteres for det enslydende indhold af masseudsendte SMS’er, er der opstået en usikkerhed blandt selskaberne om, og i hvilket omfang, dette har betydning for den vurdering, der er foretaget.
I vurderingen fra myndighederne fremgår det nemlig, at der i systemet som hovedregel ikke er fysiske personer, der får kendskab til indholdet i de enkelte SMS’er. Det er alene en algoritme, der finder og blokerer den videre fremsendelse af en SMS”. Endvidere fremgår det, at der i vurderingen er lagt vægt på, at ”ingen fysiske personer får kendskab til indholdet af SMS’erne”.
Den menneskelige involvering sker på det tidspunkt i processen, hvor kriterierne for filtreringen skal verificeres og godkendes. Operatøren af systemet præsenteres for indholdet fra de masseudsendte SMS’er, så der kan tages stilling til, om det er svindel eller en legitim udsendelse. Operatøren får derfor ikke præsenteret helt almindelige enkeltstående SMS’er, som danskerne sender til hinanden. Der skal være tale om en masseudsendelse, altså rigtig mange SMS’er, og de skal have enslydende indhold, før SMS’erne opfanges af systemet.
Er der tale om en svindelkampagne noteres det i systemet, som herefter, uden yderligere menneskelig involvering, maskinelt kan screene og blokere de enkelte SMS’er, der indeholder samme tydelige tegn på svindel.
For at kunne analysere og identificere, om der udsendes flere svindel-SMS’er med enslydende indhold indenfor en periode, har det været nødvendigt, at der i systemet sker en midlertidig teknisk lagring af alle SMS’er for at kunne foretage en sammenligning, optælling og identifikation af masseudsendelser.
Idet den tekniske lagring af SMS’er i systemet ikke er en forudsætning, som konkret er nævnt i de beskrivelser, som har været drøftet med myndighederne og derved de forudsætninger, som er lagt til grund for Digitaliseringsstyrelsens vurdering af løsningen, ønsker selskaberne myndighedernes vurdering af, om, og i hvilket omfang, dette har betydning for den vurdering, der er foretaget.
“Vi har en god dialog med myndighederne om de udfordringer, som vi har identificeret og de mulige mitigerende tiltag, der kan tages for at beskyttelse kundernes kommunikation. Og vi håber selvfølgelig på, at vi kan fortsætte med at beskytte danskerne mod svindel” siger Jakob Willer.
TI og teleselskaberne er fortsat fuldt ud forpligtet og engageret i at medvirke til at dæmme op for den digitale svindel, og selskaberne vil i samarbejde med myndighederne fortsætte arbejdet med at afklare rammerne for løsningen og identificere yderligere tiltag som kan beskytte telekunderne mod digital svindel.
06-10-2025 Den 20. oktober 2025 åbner vi sammen med Dansk Erhverv, DI Digital, IT-Branchen og IDA Connect dørene til årets konference om telesektoren i Danmark.
Kom og hør ministeren præsentere sine telepolitiske visioner og vær med, når årets telepris fra IDA Connect uddeles.
På årets konference ser vi nærmere på udfordringerne med faldende investeringer i den danske digitale infrastruktur og forventningerne til den kommende revision af EU telereguleringen. Vi skal høre, hvordan man etablerer digital infrastruktur i Grønland, og vi får selskabernes bud på, hvordan vi styrker sikkerheden og navigerer i en ændret geopolitisk verden med en voksende trussel mod infrastrukturen og hybridangreb rettet mod Danmark. Og vi spørger teleordførerne om indholdet af teleforliget, investeringer, sikkerhed, kriminalitetsbekæmpelse og beskyttelse af børn.
På konferencen sætter vi også fokus på den værdiskabelse, som er mulig med den digitale infrastruktur, og vi har inviteret HR chefer og universiteter til at drøfte fremtidens kompetencebehov i telesektoren.
TI har leveret sit input til specialudvalget og til EU-Kommissionen vedr. den fremtidige EU teleregulering.
Formålet med den kommende Digital Networks Act (DNA) bør være at skabe en enklere, incitamentsbaseret regulering, som understøtter investeringer, innovation, sikkerhed og den grønne omstilling.
For at fremme investeringer og styrke Europas konkurrenceevne og sikkerhed anbefales en revidering og forenkling af EU-telereguleringen.
TI er enig i EU-Kommissionens vurdering af, at den europæiske telesektor lider under utilstrækkelige investeringer og en struktur, der hæmmer skalering. Det bør derfor være et gennemgående princip i DNA’en at stimulere investeringer og skabe mulighed for konsolidering.
Et af de helt centrale budskaber fra TI er, at EU’s fusionsregler bør opdateres, så der – ud over forbrugerpriser – også tages hensyn til effekter på investeringer, sikkerhed, innovation og bæredygtighed.
Tiltag til sikring af, at 112-opkald kan foretages via andre operatørers netværk
På baggrund af hændelsen den 28. november 2024 i TDC NET’s netværk har TI’s medlemmer drøftet og vedtaget et nyt tiltag til at sikre, at de danske borgeres mulighed for at foretage 112-opkald bevares på trods af et eventuelt nedbrud hos deres teleoperatør.
Telebranchen i Danmark er generelt meget bevidst om vigtigheden af at sikre, at 112-kald til enhver tid skal kunne gennemføres i operatørernes netværk. Derfor er der et helt naturligt fokus på kontinuerligt at forbedre resiliensen i de danske telenetværk.
De eksisterende løsninger Hvis en teleoperatørs net eller tjenester ikke er tilgængelige, findes der i dag tre tekniske løsninger, der skal sikre 112-kaldene.
1. Prioritering af 112-kald: Alle 112-kald har indbygget og automatisk prioritet i alle dele af telenettet (både Core-delen og RAN-delen). Det betyder, at 112-kaldene prioriteres over andre voice-kald i situationer, hvor der er ressourceknaphed i nettet. Her vil ”almindelige” voice-kald som en konsekvens blive afbrudt, hvis et 112-kald skal igennem et overbelastet net med begrænset kapacitet.
2. 2G-fallback løsning: For de mobiloperatører som både har et 4G- og et 2G-net, vil et opkald som udgangspunkt altid blive etableret i 4G-netværket som et såkaldt VoLTE (PS-opkald). Skulle 4G-netværket være ude af drift eller ramt af en hændelse, skiftes der helt automatisk over til 2G-netværket, hvor 112-opkald i stedet foretages som GSM-opkald (CS-opkald). I praksis betyder dette, at operatører med både 4G- og 2G-netværk har sikret, at 112-kald ved nedbrud af 4G-netværket automatisk bliver dirigeret over gennem 2G-netværket.
3. Roaming via andre teleoperatørers netværk ved et totalt netværksnedbrud eller i øvrigt manglende dækning i et lokalområde: I tilfælde af alvorlige nedbrud, hvor en operatørs mobilnetværk er helt nede eller ikke i lokalområder, hvor et specifikt mobilnetværk ikke har etableret dækning, vil det selvsagt ikke være muligt for de berørte slutbrugere at foretage opkald via operatørens netværk. I sådanne situationer sker det helt automatisk, at slutbrugerens terminal opretter forbindelse til det bedste tilgængelige netværk hos en af de øvrige teleoperatører, hvorefter 112-kald dirigeres gennem netværket hos den anden operatør. Alt dette sker automatisk, og det er i øvrigt samme mekanisme, der træder i kraft i tilfælde, hvor en terminal uden et SIM-kort forsøger at ringe 112.
Det nye tiltag Under nedbruddet i TDC NET’s netværk den 28. november, var der ikke tale om et totalt nedbrud. Derfor var der stadig forbindelse mellem terminalerne og mobilnetværket, hvilket fik den konsekvens, at roaming-tiltaget nævnt ovenfor, ikke blev igangsat, og 112-kaldene ikke blev omdirigeret til andre netværk. En løsning på dette er, at en teleoperatør i tilfælde af et delvist nedbrud eller lignende krisesituation, får mulighed for at blokere for 112-kald i sit Core-net, således at det sikres, at 112-kaldene roames via de andre teleoperatørers netværk.
Ved at blokere/ikke tillade 112-opkald i netværket vil terminalen agere som om, at nettet ikke er tilgængeligt. Derfor vil den automatisk koble sig på et andet tilgængeligt netværk, hvorfra 112-kaldet kan etableres. Da der er tale om et 112-kald, vil det ikke kræve at personen, der foretager opkaldet, har abonnement hos det pågældende selskab.
Dette nye tiltag skal ses som et supplement til de øvrige tre tiltag, og er tænkt som en ekstra mulighed i forhold til at sikre uafbrudt adgang til 112 for de danske borgere.
Samlet set giver løsningen mulighed for, at en mobiloperatør manuelt kan tvinge 112-opkald over på andre operatørers netværk i de situationer, hvor det måtte være nødvendigt, herunder hvis de tre ovenstående løsninger mod forventning ikke i forvejen sikrer kunden mulighed for at ringe 112. Alle teleoperatører er indforståede med løsningen, herunder indforståede med, at 112-kald vil køre via de andres netværk, hvis en operatør aktiverer blokeringsløsningen i sit eget netværk.
Implementeringen af det nye tiltag En teknisk løsning er udarbejdet og på plads i forhold til 4G-netværket. 4G-løsningen er aftalt mellem alle operatører, og der arbejdes nu på hos de enkelte operatører på at få de interne processer endeligt på plads, så der er klare processer etableret for, hvornår man kan overveje at aktivere løsningen.
Det er aftalt, at disse processer skal være færdige den 1. august 2025, således at løsningen er klar til idriftsættelse i 4G-netværkene.
