Teleselskaberne fik i november 2024 grønt lys fra myndighederne til en ny sikkerhedsløsning, hvor indgående og udgående sms’er hos mobilselskaberne screenes for at identificere og bekæmpe svindel.
Løsningen er i første kvartal 2025 implementeret og sat i drift hos alle mobilselskaberne.
Vi har i TI indsamlet data fra selskaberne om omfanget af svindel-sms’er, der identificeres og filtreres fra med de nye løsninger hos selskaberne.
De indsamlede tal viser, at der i 1. kvartal 2025 er frasorteret ca. 3,8 mio. svindel sms’er i mobilnettene. Det svarer til, at der i gennemsnit er frasorteret ca. 42.000 sms’er om dagen på tværs af net og selskaber.
Ifølge telestatistikken (fra Digitaliseringsstyrelsen) sendes der ca. 3,7 milliarder sms’er årligt. Det svarer til ca. 10 mio. sms’er dagligt. Ud af disse ca. 10 mio. sms’er har mobilselskaberne identificeret de ca. 42.000 som svindel, som nu sorteres fra. Det svarer til 0,4 pct af det samlede antal sms’er.
I branchen arbejder vi i sammen med myndighederne videre med yderligere løsninger til at beskytte kunderne mod svindel, herunder en løsning til bedre beskyttelse mod spoofing, som vi forventer at kunne etablere i 4. kvartal 2025.
Processen med udarbejdelse af et nyt teleforlig er igangsat. Teleforliget sætter de politiske rammer for udviklingen på telemarkedet. Derfor har det også været vigtigt for telebranchen at give sit input i processen og fremsætte sine ønsker til telepolitikken. Fra branchens side leverede vi sidste år – i fællesskab mellem TI, Dansk Erhverv og Dansk Industri et indspil til arbejdet. Det finder du her
For telebranchen er det allervigtigste emne at få med i en ny telepolitik, hvordan man stimulerer investeringerne i den digital infrastruktur i Danmark.
Den digitale infrastruktur er fundamentet for Danmarks og Europas økonomiske konkurrenceevne, for digitalisering, for udvikling og brug af nye teknologier, for grøn omstilling og for vores sikkerhed og modstandskraft i et stadig mere usikkert geopolitisk miljø (jf. også Draghi-rapporten).
Fra branchens side har vi særligt peget på behovet for at justere de fælles europæiske rammer for fusioner for at fremme konsolidering i markedet, opnå skala i investeringerne og styrke sikkerhed og modstandskraft i infrastrukturen.
Konkret håber vi, at det tages med i en ny politisk aftale på området, at man fra dansk side vil bidrage til at sætte dette tema på dagsordenen i EU og arbejde for at styrke og stimulere investeringer i den digitale infrastruktur i Europa.
Teleselskaber fra hele Europa er i disse dage samlet i København for at mødes i regi af den fælleseuropæiske organisation Connect Europe, og for sammen med Teleindustrien, DI Digital og Dansk Erhverv at mødes med de danske myndigheder og drøfte, hvordan det danske formandskab for EU i 2. halvår 2025 kan være med til at skabe de politiske og regulatoriske rammer og forudsætninger for øgede investeringer i den digitale infrastruktur i EU.
Den tidligere italienske premierminister Mario Draghi leverede i 2024 en skelsættende rapport til EU-Kommissionen om Europas udfordringer. Rapporten konkluderede meget klart, at uden en robust og og fremtidssikret digital infrastruktur risikerer Europa at komme bagud i den globale konkurrence. Den digitale infrastruktur er fundamentet for Europas økonomiske konkurrenceevne, for digitalisering, for udvikling og brug af nye teknologier, for grøn omstilling og for vores sikkerhed og modstandskraft i et stadig mere usikkert geopolitisk miljø.
Og det er værd her at være opmærksom på, at Draghi skrev sin rapport lang tid inden USA fik ny præsident – og truslen fra øst blev suppleret af uforudsigelighed og utilregnelighed fra vest.
Det har gjort behovet for at prioritere sikkerhed, suverænitet og konkurrenceevne i EU endnu højere.
Fælles opfordring til at udnytte muligheden under det danske EU-formandskab
Det kommende danske EU-formandskab er en unik og oplagt mulighed for at fremme en digital politik i EU, der vil kunne styrke Europas konkurrenceevne og digitale styrkepositioner.
Vi opfordrer i en fælles erklæring det danske EU-formandskab til at:
• Implementere Mario Draghis konkurrenceevnerapport med særlig fokus på hans analyse og foreslåede handlinger inden for digital teknologi og digital infrastruktur. Dette er nøglen til at opnå øget sikkerhed, produktivitet og forbedret konkurrenceevne på tværs af sektorer i den europæiske økonomi. Et konkret forslag er her at justere de fælles europæiske rammer for fusioner for at fremme konsolidering i markedet, opnå skala i investeringerne og styrke sikkerhed og modstandskraft i infrastrukturen.
• Fokusere på at forenkle reguleringen og fremme digital innovation. For det første gennem en hurtig vedtagelse af konkrete foranstaltninger for at skære ned på bureaukrati og forenkle lovgivningen. For det andet ved at fremme en industripolitik, der støtter samarbejde og innovation blandt europæiske virksomheder inden for teknologi.
• Prioritere arbejdet med en ny fælles regulering på teleområdet (Digital Networks Act), der stimulerer investeringer og letter udbygningen med 5G og fiber på tværs af alle europæiske lande.
Der er i dag et generelt højt sikkerhedsniveau hos teleselskaberne i Danmark og et tæt samarbejde med myndighederne med fokus på at beskytte samfundskritisk kritisk infrastruktur og data. Den skærpede trusselsvurdering understreger vigtigheden af arbejdet med sikkerhed og behovet for samarbejde i branchen og med myndighederne.
Den forhøjede trusselsvurdering understreger også, hvor vigtigt det er at få løst problemstillingen om lange sagsbehandlingstider for sikkerhedsgodkendelse af personale.
Det bør sikres, at vi kan få sikkerhedsgodkendt personale til kritiske funktioner meget hurtigere, end det er tilfældet i dag – hvor det typisk tager mere end 12 måneder at få en sikkerhedsgodkendelse. Det er en kæmpe barriere for selskaberne.
Endvidere understreger det forhøjede trusselsniveau, at vi som samfund bør overveje, hvor åbne vi skal være med fx mastedatabasen og LER – som giver adgang til information om den kritiske infrastrukturs (fiberkabler og mobiludstyr) fysiske placering.
Viden og adgang til information om den kritiske infrastruktur er en forudsætning for at kunne iværksætte målrettede destruktive angreb. Det behøver vi ikke stille frit til rådighed for enhver – og særligt ikke for dem, som har til hensigt at skade os.
Nye tal fra Digitaliseringsstyrelsen viser, at danskerne i stigende grad siger farvel til det gamle kobbernet og skifter til hurtigere internetforbindelser som fiber og 5G. I første halvår af 2024 steg antallet af fiberabonnementer med 10 pct, og nu er mere end halvdelen af alle fastnet bredbåndsabonnementer baseret på fiber.
Samtidig stiger dataforbruget markant. På blot et år er det gennemsnitlige dataforbrug via fastnet steget med 11 pct, mens den mobile datatrafik er vokset med 25 pct. Læs mere her Digitaliseringsministeriet
Behovet for hurtigere og mere robuste forbindelser kun vil vokse i de kommende år. Det stiller store krav til teleinfrastrukturen og kræver milliardstore årlige investeringer fra de private teleoperatører.
For at understøtte denne udvikling anbefaler Teleindustrien, Dansk Erhverv og DI i et fælles teleudspil, at telepolitikken og de regulatoriske rammer sætter fokus på at fremme investeringer og reducere unødvendige barrierer og byrder for telebranchen.
De aktuelle forhandlinger om en ny teleaftale spiller en central rolle i at sikre, at infrastrukturen kan følge med den stigende datatrafik og imødekomme nye krav til sikkerhed og kapacitet.
TjekDet og TV 2 Kosmopol har lavet en imponerende afdækning af, hvordan de digitale svindlere arbejder – herunder også hvordan de bruger spoofede numre til at snyde deres ofre, så det ser ud som om, at opkaldet kommer fra fx en bank eller fra politiet.
Flere løsninger er allerede implementeret: – Spoofingbeskyttelse af kritiske fastnetnumre (kræver aktiv tilmelding fra banker, politi, organisationer, myndigheder) – SMS afsender ID beskyttelse (kræver aktiv tilmelding fra afsendere – udpegning af legitim kilde) – Blokering af Wangirikald – DNS blokering af adgang til svindelsider (med og uden kendelse – implementeret hos nogle selskaber)
To nye initiativer – som vi i november 2024 har fået grønt lys til fra regeringen: – Etablering af en sms-firewall, som med brug af kunstig intelligens analyserer sms’er, der passerer gennem netværket, for at se, om de indeholder tydelige tegn på svindel. Mobilselskaberne igangsatte implementeringen af det nye redskab i december 2024, og det er min forventning, at de nye systemer er sat i drift hos alle mobilselskaberne i løbet af den kommende måneds tid. De foreløbige erfaringer med det nye redskab er rigtig positive. Det lover godt! – Etablering af en udvidet spoofingløsning. Vi arbejder i branchen på højtryk for at få etableret og implementeret en løsning, der kan beskytte bedre mod spoofede opkald fra mobilnumre, som kan supplere beskyttelsen af fastnetnumre. Vi forventer at kunne sætte en ny løsning i drift inden udgangen af 2025.
Slut med urimelige lejepriser for leje af offentlige arealer til mobilmaster
Rimelige priser for leje af arealer til mobilmaster er et nødvendigt grundvilkår for god mobildækning i Danmark.
Det er ikke nogen hemmelighed, at mobilselskaberne indimellem må hive sig i håret over vanvittige lejepriser hos nogle kommuner og statslige udlejere for leje af jord til opstilling af mobilmaster.
Det ser ud til at være fortid med det udkast til regulering, som Digitaliseringsstyrelsen har haft i høring op til jul, som vil sikre markedsbaserede priser for leje af jordarealer hos offentlige udlejere.
Reguleringen er en udmøntning af den telepolitiske aftale fra 2021, og vi er glade for, at vi nu endelig er kommet i mål.
Vi har i TI i mange år arbejdet for at få en sådan regulering på plads, og vi har sammen med Dansk Erhverv og IT-Branchen afgivet et fælles høringssvar.
Vi finder det meget positivt, at der nu fastlægges en klar og entydig model for lejefastlæggelse for offentlige myndigheders udlejninger af jordarealer til etableringer af antennemaster mv.
Modellen vil medføre en mere balanceret lejefastsættelse, hvor en del af de meget billige lejeaftaler bliver lidt dyrere, og hvor de meget dyre lejeaftaler omvendt vil finde et mere rimeligt prisleje.
Mest afgørende vil modellen betyde, at de placeringer, som selskaberne af principielle grunde har meget svært ved at acceptere på grund af meget høje lejepriser, vil kunne komme i spil igen. Endvidere forventes komplicerede forhandlingsforløb med offentlige myndigheder om lejeprisfastsættelsen at kunne erstattes af mere effektive og mindre konfliktfyldte drøftelser.
Vi ved endnu ikke præcist, hvornår reguleringen træder i kraft – men vi anbefaler klart, at det bliver ASAP!
På tværs af teleselskaber er der allerede i dag etableret en velfungerende løsning, der træder i kraft, hvis en kunde med en mobiltelefon ikke har adgang til mobilnettet. Det betyder, at hvis der ikke er sim-kort i telefonen, eller hvis kundens mobilnet af en eller anden årsag ikke er tilgængeligt, så bliver et opkald til 112 automatisk gennemført via et tilgængelig mobilnet.
Problemet med nedbruddet den 28/11 2024 var, at det mobilnet, der havde udfordringer, stadig var tilgængeligt, så kunderne blev på dette net. I denne situation, hvor nettet stadig var tilgængeligt virkede den etablerede løsning på tværs af selskaberne ikke, og der var kunder, der ikke kunne ringe 112.
Det er en problemstilling, som vi tager meget alvorligt, og som vi i branchen er enige om at forsøge at finde en løsning på.
På kort sigt er løsningen, at man kan tage sim-kortet ud af sin telefon eller slå sit elektroniske sim-kort fra. Men det er ikke en optimal løsning.
Vi skal derfor afdække, om vi kan finde en teknisk løsning, så vi på tværs af net kan hjælpe med at sikre, at folk i nød kan ringe efter hjælp – også i den situation, hvor kundens net faktisk er tilgængeligt, men hvor opkaldet ikke lykkes.
Vi vil endvidere drøfte i branchen og med myndighederne, om vi kan styrke den digitale infrastruktur for beredskabsaktører og andre, der i krisesituationer har behov for at kommunikere ved at muliggøre, at man ved nedbrud på et net kan få adgang til at anvende andre net.
