Tillykke med de 150 år til telefonen – og til den teknologi, der stadig binder verden sammen.
I dag er det 150 år siden, at Alexander Graham Bell foretog det første telefonopkald, og sagde de berømte ord “Mr. Watson, come here, I want to see you.”
Det var en enkel besked i telefonen fra Bell til sin assistent Thomas Watson. Men det var også starten på en teknologisk revolution.
Telefonen ændrede ikke bare måden, vi kommunikerer på. Den lagde fundamentet for den globale digitale infrastruktur, som i dag forbinder milliarder af mennesker, virksomheder og samfund. Fra kobberledninger og manuelle omstillingscentraler til fiberkabler og mobilnet.
Den digitale infrastruktur er ikke bare teknologi. Den er blevet en forudsætning for vores økonomi, sikkerhed og for at vores samfund kan hænge sammen. 150 år efter det første opkald er spørgsmålet ikke længere, om vi skal investere i digital infrastruktur – men hvordan vi kan gøre infrastrukturen endnu mere robust, sikker og bæredygtig.
Den næste fase handler om at sikre, at vi i Europa skaber rammer, der gør det attraktivt at investere i den digitale infrastruktur, i øget sikkerhed og i at styrke den europæiske konkurrenceevne. Både i forbindelse med implementeringen af Gigabit Infrastruktur forordningen og behandlingen af EU-Kommissionens udkast til Digital Networks Act bør det være ambitionen at fjerne barrierer, reducere byrder og tiltrække investeringer i en sikker og veludbygget digital infrastruktur i Europa.
Betydningen af den digitale infrastruktur for samfundet bør afspejles i de politiske ambitioner for området.
Vi glæder os til at byde velkommen til både nye og gamle telepolitiske ordførere, når Folketinget træder sammen igen efter valget. Der er masser at tage fat på!
Regeringen har i dag fremlagt en akutpakke for beredskab. Akutpakken indebærer, at der på teleområdet fra statens side afsættes 110 mio. kr. til anskaffelser af beredskabs- og reservekapacitet og etablering af særlige beredskabspunkter med øget nødstrøm. Endvidere vil der ifølge minister Torsten Schack Pedersen blive stillet en række skærpede krav til teleselskaber om nødstrøm og sikkerhed. Det er endnu ikke konkretiseret, hvad de skærpede krav indebærer.
Vi bakker i telesektoren op om – og arbejder hver dag for at sikre en stærk og robust digital infrastruktur i Danmark. Teleselskaberne investerer allerede i dag massivt i at gøre infrastrukturen modstandsdygtig med nødstrøm, overvågning af net, redundans og sikring af infrastrukturen.
Skærpede krav til nødstrøm vil potentielt kunne medføre meget store ekstra omkostninger for telebranchen. Generelt har vi i Danmark en meget stabil og robust strømforsyning, og eventuelt generelle skærpede krav om nødstrøm i alle dele af landet vil ikke kunne begrundes i det normalrisikobillede, som selskaberne opererer ud fra i dag. De skærpede krav er baseret på et mere alvorligt trusselsbillede med øget risiko for hybride angreb fra fremmede magter mod den kritiske infrastruktur i Danmark.
Vi har et fælles ansvar for at vores kollektive sikkerhed og for at beskytte den samfundskritiske infrastruktur mod angreb fra fremmede magter. Derfor bør finansieringen også ske kollektivt.
Vi har endnu ikke haft drøftelser med myndighederne om de analyser og vurderinger, der ligger bag dagens udmeldinger. Det er vigtigt for os, at vi bruger vores ressourcer de steder, hvor de gør størst gavn og skaber størst mulig sikkerhed. Vi tager i næste uge hul på de konkrete drøftelser og ser frem til at indgå i dialog med myndighederne om, hvordan vi bedst styrker modstandskraften i den digitale infrastruktur. Det er vigtigt, at man fra myndighedsside ikke lægger sig fast på konklusioner med en gigantisk omkostning for branchen, inden vi har haft en proces, hvor tingene er blevet grundigt belyst og analyseret i samarbejde med branchen.
Cyberalliancen hilser den nye nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed velkommen.
Cyberalliancen ser den som et vigtigt skridt mod et mere sikkert digitalt Danmark. Strategien styrker flere af de områder, der er særligt afgørende for både borgere, virksomheder og den kritiske infrastruktur.
Cyberalliancen mener, at der med strategien sker et vigtigt løft til den tværsektorielle håndtering af cyberhændelser. Med klarere roller, bedre monitorering og tættere koordinering styrkes Danmarks evne til at reagere hurtigt og effektivt, når angreb rammer. Derudover ser vi med tilfredshed, at der bliver sat yderligere fokus på nationale øvelser. Det er afgørende, at både offentlige og private aktører får mulighed for at træne samarbejde og beredskab i praksis, så vi står stærkere, når det virkelig gælder.
Det glæder os derudover, at der nu kommer en tydeligere og mere koordineret indsats mod digital svindel, som rammer både privatpersoner og erhvervsliv bredt. En styrket national tilgang vil skabe bedre beskyttelse og mere sammenhæng i arbejdet på tværs af myndigheder og private aktører. Vi er derfor rigtig glade for, at der etableres et Nationalt Forum for Bekæmpelse af Digital Svindel.
Samtidig er det positivt, at strategien prioriterer cybersikkerheden i små og mellemstore virksomheder. De udgør rygraden i mange værdikæder, og et løft af deres digitale sikkerhed vil styrke robustheden i hele erhvervslivet.
Endelig er styrkelsen af kompetencer og talentudvikling helt central. Efterspørgslen på cybersikkerhedskompetencer vokser, og en målrettet indsats for at uddanne og fastholde talenter er afgørende for Danmarks fremtidige digitale modstandskraft.
Samlet set vil strategien styrke Danmarks cyberberedskab ved at adressere de områder, hvor behovet er stort: svindelbekæmpelse, SME-sikkerhed, hændelseshåndtering, øvelser og kompetencer.
Cyberalliancen består af Danske Rederier, DANVA, Finans Danmark, Forsikring & Pension, Green Power Denmark og Teleindustrien.
I 2026 fortsætter vi arbejdet med at sikre, at vi i Danmark har verdens bedste digitale infrastruktur.
Vi tager hul på teleåret 2026 med en spændende 1. behandling den 8. januar 2026 af L85 forslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet.
Lovforslaget har til formål at lette udrulningen af fiber og mobilinfrastruktur ved at reducere omkostninger og reducere administrative byrder. Lovforslaget er en implementering af GIA (gigabit infrastruktur forordningen) og en opfølgning på den telepolitiske aftale fra juni 2025.
Der er rigtig mange gode ting med i loven – men også elementer, som behøver yderligere politisk opmærksomhed i lovprocessen.
Det vedrører særligt tidsfristerne på 4 måneder for sagsbehandling i kommunerne (som er virkelig vigtig – men også usikkert hvordan det realiseres i praksis) og mulighederne for fritagelse fra gravetilladelse ved mindre gravearbejder (som ikke er taget med i lovforslaget – og hvor det kunne være godt, hvis man i lovbehandlingen får præciseret og lagt vægt på vigtigheden af den administrative lettelse).
Endvidere bør man i behandlingen af loven drøfte, om vi skal blive ved med at have en offentlig mastedatabase, som giver et opdateret billede af, hvor vores kritiske digitale infrastruktur er placeret. I en tid med hybride angreb og et højt trusselsniveau er det måske på grænsen til det naive at fastholde en sådan database, som kan anvendes til at planlægge målrettede anslag mod den digitale infrastruktur i Danmark.
Green Power Denmark, Teleindustrien og Finans Danmark lancerer i fællesskab Robusthedskoalitionen – et strategisk samarbejde, der skal øge robustheden i samfundets kritiske infrastruktur. Læs mere her
Danmark står over for et mere komplekst og uforudsigeligt trusselsbillede. Digitalisering, geopolitisk uro og nye teknologiske afhængigheder øger presset på samfundets kritiske funktioner, herunder betalingssystemet. For at imødekomme det stigende behov for større modstandsdygtighed er der behov for et stærkt og tæt samarbejde på tværs af sektorer, der skal sikre, at vi også fremover kan håndtere de udfordringer og trusler, der vil opstå i fremtiden.
Den nye koalition samler tre centrale sektorer – teleindustrien, energisektoren og finanssektoren – med indbyrdes afhængigheder og bliver et fælles referencepunkt for dialog, prioritering og udvikling af nye løsninger.
Danmark står over for det mest alvorlige risiko- og trusselsbillede siden anden verdenskrig. Det gælder ikke mindst i forhold til truslen fra cyberangreb, som har været stigende siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Sådan skriver SAMSIK i sin seneste trusselsvurdering.
For første gang er trusselsvurderingen bygget op omkring de mest aktuelle angrebstyper, hvilket gør trusselsvurderingen mere konkret og anvendelig for modtagerne.
Det er meget positivt, at man i trusselsvurdering har dette fokus på at formidle trusselsbilledet mere konkret og derved gøre den mere anvendelig til at styrke sikkerheden om modstandskraften.
I trusselsvurderingen vurderes det konkret, at det er meget sandsynligt, at danske organisationer og borgere vil blive udsat for forsøg på digital svindel, og det er forventningen, at omfanget af svindlen vil stige i de kommende år.
Det understreger behovet for at styrke indsatsen mod den digitale svindel. I telebranchen er vi parate til at tage yderligere initiativer til at styrke sikkerheden for kunderne. Men det er vigtigt for teleselskaberne, at beskyttelsen af kunderne sker på et solidt og klart juridisk grundlag. Vi prioriterer derfor dialogen med myndighederne om brugen af mulige beskyttelsesmekanismer meget højt.
Version2/Ingeniøren har i dag bragt en artikel om at teleselskaberne har sat den etablerede løsning til SMS-filtrering og beskyttelse mod SMS-svindel på pause.
Ordningen blev efter aftale mellem regeringen, Forbrugerrådet TÆNK, Ældresagen, FinansDanmark og Teleindustrien etableret i starten af året for at dæmme op for den voksende svindel, danskerne blev udsat for via SMS’er.
“Det ligger os meget på sinde at hjælpe med til at dæmme op for den svindel, som mange danskere oplever. Med løsningen kan man filtrere de SMS’er fra, som indeholder tydelige tegn på svindel, inden de når ud til kunderne. Det kan være falske beskeder med opfordring til at opdatere sine betalingskort-oplysninger til en bestemt tjeneste, afgive personlige oplysninger eller overføre penge til svindleren, som udgiver sig for at være en “bekendt”, der er kommet i knibe, eller som har mistet sin telefon. Og løsningen har virket” fortæller direktør i Teleindustrien Jakob Willer.
Med implementering af løsningen er der i 1. kvartal 2025 frafiltreret ca. 3,8 mio. svindel-SMS’er i mobilnettene. Det svarer til 0,4 pct af det samlede antal SMS’er. Den markant forbedrede sikkerhed og beskyttelse af forbrugerne har resulteret i, at antallet af svindelanmeldelser i Forbrugerrådet TÆNKs sikkerheds-app i 1. kvartal 2025 er blevet mere end halveret sammenlignet med tidligere. Tilsvarende har politiet i samme periode konstateret et markant fald i antallet af anmeldelser af SMS-svindel.
I forbindelse med implementeringen og idriftsættelsen af systemet (i første kvartal 2025) har teleselskaberne gjort nogle konkrete erfaringer med systemets funktionalitet og opbygning, som skaber en usikkerhed blandt selskaberne, i forhold til den juridiske vurdering, der er givet fra myndighedsside, herunder hvilke forudsætninger der er lagt til grund for myndighedernes vurdering af løsningen.
Vi rettede derfor fra branchens side i juli 2025 henvendelse til Digitaliseringsministeriet med henblik på at drøfte de konkrete erfaringer med systemet, som selskaberne har gjort, og få en dialog om rækkevidden af den juridiske vurdering, der lå til grund for løsningen. På baggrund af henvendelsen til Digitaliseringsministeriet er der igangsat en proces med Digitaliseringsstyrelsen, hvor de konkrete erfaringer og mulige mitigerende tiltag drøftes.
“Det er af afgørende betydning for både TI og teleselskaberne at sikre, at det etablerede system, til beskyttelse mod digital svindel, opereres indenfor lovens rammer. Det er en kompleks vurdering og afvejning i forhold til, hvad der skal til for at sikre et passende sikkerhedsniveau. Det er derfor vi har involveret myndighederne og har valgt foreløbigt at sætte løsningen på hold” siger Jakob Willer.
Teleselskaberne har valgt foreløbigt at indstille brugen af systemet til identifikation af nye svindelkampagner indtil de erfaringer, som selskaberne har gjort, er afdækket nærmere i samarbejde med myndighederne.
Konkrete erfaringer
De konkrete erfaringer, som selskaberne har gjort, vedrører behovet for menneskelig involvering i processen til at verificere og kvalitetssikre de kriterier, som anvendes til at identificere og filtrere svindel SMS’er i systemet. Vi havde fra branchens side forventet, at behovet for menneskelig involvering ville aftage efterhånden som systemet ved brug af AI ville blive bedre til at identificere svindlen.
Men vi har måtte erfare, at der ikke er tale om et system, der uden menneskelig involvering og kvalitetssikring, kan identificere og fastlægge de kriterier, som skal anvendes til at filtrere svindel-SMS’er fra, så de ikke når ud til forbrugerne.
Idet der i forbindelse med identifikation af svindelkampagner og verifikation og godkendelse af kriterier til filtrering i systemet sker en menneskelig involvering i processen, hvor operatøren af systemet præsenteres for det enslydende indhold af masseudsendte SMS’er, er der opstået en usikkerhed blandt selskaberne om, og i hvilket omfang, dette har betydning for den vurdering, der er foretaget.
I vurderingen fra myndighederne fremgår det nemlig, at der i systemet som hovedregel ikke er fysiske personer, der får kendskab til indholdet i de enkelte SMS’er. Det er alene en algoritme, der finder og blokerer den videre fremsendelse af en SMS”. Endvidere fremgår det, at der i vurderingen er lagt vægt på, at ”ingen fysiske personer får kendskab til indholdet af SMS’erne”.
Den menneskelige involvering sker på det tidspunkt i processen, hvor kriterierne for filtreringen skal verificeres og godkendes. Operatøren af systemet præsenteres for indholdet fra de masseudsendte SMS’er, så der kan tages stilling til, om det er svindel eller en legitim udsendelse. Operatøren får derfor ikke præsenteret helt almindelige enkeltstående SMS’er, som danskerne sender til hinanden. Der skal være tale om en masseudsendelse, altså rigtig mange SMS’er, og de skal have enslydende indhold, før SMS’erne opfanges af systemet.
Er der tale om en svindelkampagne noteres det i systemet, som herefter, uden yderligere menneskelig involvering, maskinelt kan screene og blokere de enkelte SMS’er, der indeholder samme tydelige tegn på svindel.
For at kunne analysere og identificere, om der udsendes flere svindel-SMS’er med enslydende indhold indenfor en periode, har det været nødvendigt, at der i systemet sker en midlertidig teknisk lagring af alle SMS’er for at kunne foretage en sammenligning, optælling og identifikation af masseudsendelser.
Idet den tekniske lagring af SMS’er i systemet ikke er en forudsætning, som konkret er nævnt i de beskrivelser, som har været drøftet med myndighederne og derved de forudsætninger, som er lagt til grund for Digitaliseringsstyrelsens vurdering af løsningen, ønsker selskaberne myndighedernes vurdering af, om, og i hvilket omfang, dette har betydning for den vurdering, der er foretaget.
“Vi har en god dialog med myndighederne om de udfordringer, som vi har identificeret og de mulige mitigerende tiltag, der kan tages for at beskyttelse kundernes kommunikation. Og vi håber selvfølgelig på, at vi kan fortsætte med at beskytte danskerne mod svindel” siger Jakob Willer.
TI og teleselskaberne er fortsat fuldt ud forpligtet og engageret i at medvirke til at dæmme op for den digitale svindel, og selskaberne vil i samarbejde med myndighederne fortsætte arbejdet med at afklare rammerne for løsningen og identificere yderligere tiltag som kan beskytte telekunderne mod digital svindel.
