Ulovlige repeatere
- Nyheder, Telefoni, Teleindustrien

Teleselskaberne oplever i voksende omfang problemer rundt omkring i landet med brugen af ulovlige signalforstærkere – også kaldet repeatere. Problemet er, at repeaterne anvender samme frekvensbånd som teleselskabernes mobilnet, og det er ulovligt for brugerne at anvende repeaterne. I praksis kan anvendelsen af repeaterne skabe forstyrrelser i mobilnettene, og mobildækningen i et område kan blive væsentligt forringet. Ved brug af repeatere ødelægger man derved mobildækningen for andre brugere.

Problemstillingen har været omtalt af TV2-nyhederne http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2014-04-22-d%C3%A5rligt-signal-m%C3%A5ske-er-det-din-nabos-skyld og på Version2 http://www.version2.dk/artikel/naboens-signalforstaerker-giver-dig-daarlig-daekning-og-er-pivulovlig-57647

Erhvervsstyrelsen har sat fokus på problematikken og rykker ud med måleudstyr for at finde frem til brugerne af de ulovlige repeatere. Bliver man taget i at anvende en ulovlig repeater kan man blive pålagt en bøde på typisk 10.000 kr.

Læs mere om Erhvervsstyrelsens indsats og tilsyn i relation til ulovlige repeatere her http://erhvervsstyrelsen.dk/repeatere

Problemstillingen har været særlig relevant i firkerihavne http://fiskeritidende.dk/erhvervsstyrelsen-advarer-mod-brug-af-mobil-repeater/

Print Friendly, PDF & Email