Tag Archive: Digitaliering

  1. Ny vækstplan for digitalisering

    Leave a Comment

    Der er indgået en bred politisk aftale om en ny vækstplan for digitalisering http://www.evm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2015/15-02-26-aftale-digitalisering-af-dk

    Vækstplanen indeholder tiltag til at sikre bedre mobil- og bredbåndsdækning i Danmark, øget digitalisering og højere it-sikkerhed.

    Jakob Willer, direktør i Teleindustrien udtaler:

    – Det er særdeles positivt, at så bredt et flertal i folketinget støtter op om vækst i IKT erhvervet og tiltag til at sikre en endnu bedre digital infrastruktur i Danmark

    – Der er rigtig positive elementer i planen bla. i forhold til at sikre frekvensressourcer til mobilt bredbånd og skabe mere klare rammer for kommunernes rolle til at fremme udbygningen af den digitale infrastruktur. Men der er også vildskud i forhold til at presse mobilteleselskaberne til at roame på hinandens net. Noget der reelt vil fratage selskaber incitamenter til at investere i ny infrastruktur.

    – Vi havde gerne set et endnu mere ambitiøst vækstudspil med fokus på at styrke incitamenterne til at investere i den digitale infrastruktur. Den røde tråd i reguleringen bør være at sikre, at der er incitamenter til at investere i infrastruktur og til at være til stede og konkurrere på det danske telemarked.

    – Vi er nået langt med den markedsbaserede tilgang i Danmark. Men vi må også erkende, at målsætningen om at alle i 2020 skal have adgang til 100/30 Mbit/s ikke i alle tilfælde kan forventes opfyldt alene gennem en ren markedsdrevet udvikling.

    – Vi er fra branchens side parate til indgå i konkrete drøftelser om mulige modeller for løsninger, hvor både branchen og offentlige aktører – også økonomisk – tager ansvar for i fællesskab at sikre løsninger i de udkantsområder, hvor det vurderes at markedet ikke i sig selv kan levere den ønskede dækning.

    Jakob Willer
    Mobil 20102365