Tag Archive: Økonomiske nøgletal

  1. Bekymrende nøgletal

    Leave a Comment

    Energistyrelsen har offentliggjort de nyeste økonomiske nøgletal for telebranchen. Nøgletallene kan ses her: https://ens.dk/presse#/pressreleases/teleinvesteringerne-steg-i-2016-2037561 

    I 2016 havde de danske teleselskaber en samlet omsætning på 37,6 mia. kr. Det er et fald i omsætningen på 4,4 pct. sammenlignet med 2015, hvor omsætningen var 39,3 mia. kr.

    Telebranchens samlede resultat (EBIT) er trods den faldende omsætning steget med 55 pct., hvilket betyder, at overskudsgraden er steget til 10 pct. i 2016. Stigningen skal dog ses i lyset af, at resultatet næsten blev halveret fra 2014 til 2015 grundet ekstraordinære afskrivninger. Sammenlignet med 2014 er der tale om et fald i indtjeningen.

    Teleselskabernes investeringer er steget fra 6,6 mia. kr. i 2015 til 6,9 mia. kr. i 2016 svarende til en stigning på 4,2 pct.

    Der er 13.575 fuldtidsansatte i telebranchen. Fra 2010 til 2016 er beskæftigelsen i alt reduceret med lidt over 2.000 ansatte, hvilket svarer til et fald på 14 pct.

    Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, udtaler

    – Det er isoleret set et positivt tegn, at investeringerne er steget. Men samtidig er det stærkt bekymrende, at omsætningen på alle forretningsområder i branchen er faldende og set over flere år er indtjeningen også faldende. Jeg håber meget, at det vil lykkes at vende udviklingen og skabe ny vækst med digitalisering i både erhvervslivet og i den offentlige sektor. Vi har brug for ny vækst, ny omsætning og ny indtjening for fremadrettet at kunne forrente de store investeringer, der er behov for i udbygningen af den digitale infrastruktur