Konference: Gigabit Danmark
- Nyheder, Teleindustrien

DI Digital, IT-branchen, IDA Tele og Teleindustrien inviterer til konference Gigabit Danmark den 29. maj 2017 kl 09.00-14.15 i DI bygningen på Rådhuspladsen. Se programmet her: Gigabit Danmark program

2016 blev året, hvor digitalisering for alvor kom på den politiske dagsorden. I Danmark præsenterede trekløverregeringen det mest digitale regeringsgrundlag nogensinde. På europæisk niveau fik Europa-Kommissionen lanceret intet mindre end 16 politiske initiativer for et mere digitalt Europa. 2017 bliver nu året, hvor der skal konkret handling bag de mange gode hensigter.

Den digitale omstilling, som alle taler om, er nemlig helt afhængig af private investeringer i den underliggende digitale infrastruktur, som mobilmaster, kabler og datacentre. Uden den, er der ingen forbindelse til mobiltelefonen, tabletten og PC’en, ligesom der ikke vil være forbindelse til fremtidens løsninger som selvkørende biler, fuldautomatiske fabrikker og intelligente hjem.

Men investeringerne kommer ikke af sig selv. Der skal være en efterspørgsel fra de virksomheder, offentlige kunder og borgere, som skal bruge de nye teknologier. Spørgsmålet er derfor hvilke forventninger, der er til fremtidens teknologiske løsninger? Hvad bliver de nye ”game changers”? Og hvad skal der til fra politisk side for at sikre, at vi i Danmark har de optimale forhold for en digital omstilling?

Få svaret 29. maj 2017, når erhvervsledere, eksperter og beslutningstagere mødes for at diskutere deres bud på et Gigabit Danmark.

Print Friendly, PDF & Email