Børns brug af mobiltelefoner

Forældreguide – børn og mobiltelefoner (2013)

Teleindustrien har i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge og teleselskaberne 3, TDC, Telenor og Telia udarbejdet en mobilguide til forældre til de 9-12 årige.

Se guiden her Forældreguide Mobiltelefon til 9-12årige

Det Digitale Spejl  (2011)

“Det Digitale Spejl” er et kampagneprojekt, der består af en debatskabende hjemmeside med nyt uv-materiale, film og vejledninger samt et gratis tilbud til skoler om efteruddannelse af lærere i landets 5 regioner. Let tilgængeligt, gratis og brugbart.

Projektet skal klæde lærerne på til at igangsætte en positiv debat i klasseværelset om digital identitet og trivsel. En debat der i sidste ende gør eleverne klogere på eget og andres online-liv på godt og ondt.

Pjecen “Børn og mobiltelefoner”(2008)

Pjecen “Børn og mobiltelefoner” er en vejledning til forældre ved køb af mobiltelefoner til deres børn. Pjecen giver forældrene et overblik over, hvad de generelt skal være opmærksomme på i forbindelse med børn og mobiltelefoner.

Pjecen “Go’ Mobilstil”(2007)

Pjecen Go’ mobilstil” handler om takt og tone for brug af mobiltelefonen for børn. Mobiltelefonen er en vigtig del af børn og unges kultur og spiller en central rolle i deres hverdag. I langt de fleste tilfælde er mobiltelefonen forbundet med gode oplevelser, tryghed og nærvær. Men i nogle tilfælde bliver mobiltelefonen brugt på en uhensigtsmæssig måde som f.eks. til mobning. Det er derfor vigtigt, at forældrene er med til at sikre, at deres børn bruger mobiltelefonen hensynsfuldt og fornuftigt.

Print Friendly, PDF & Email