Teleindustrien var den 13. januar 2022 inviteret til at give et indlæg ved Retsudvalgets høring om logning.
Vi har i telebranchen forståelse for, at man politisk ønsker at sikre politiet redskaber til at kunne forebygge, bekæmpe og retsforfølge grov kriminalitet og trusler mod statens sikkerhed.
Men teleselskaberne er ikke sat i verden for at overvåge og registrere sine kunder. Vores opgave er at bygge bredbåndsnet og mobilnet og udbyde bredbånd og teletjenester.
Teleselskaberne har ingen økonomiske eller kommercielle interesser i at foretage logningen og gemme data i længere tid, end vi selv har brug for dem til at drive vores net og tjenester.
Det er derfor forkert, når det i lovforslaget anføres, at reguleringen er erhvervsmæssig agil og understøtter mulige nye forretningsmodeller. Det gør den ikke.
Den foreslåede lovgivning skal alene løse statens ønske om på meget kort tid at få teleselskaberne til at etablere et meget avanceret it-system til logning – og målretning af logning – vel at mærke uden, at staten selv skal betale for det.
Hvis man politisk ønsker et sådant system, så bør man også være villig til at betale for det og sikre, at teleselskaberne får dækket deres omkostninger, som af JM vurderes at være over 200 mio. kr. blot til implementering. Det reelle beløb er væsentlig højere – da flere elementer ikke er blevet byrdeestimeret i processen.
Når det drejer sig om selve indretningen af logningen, har vi tre ønsker til de nye regler:
1) Det skal være lovligt 2) Det skal være praktisk muligt – med rimelige og realistiske frister 3) Det skal kunne implementeres uden store omkostninger
Det er meget positivt, at der er politisk fokus på teleområdet med den nye indgåede politiske aftale.
Der er fra branchens side opbakning til at formulere ambitiøse bredbåndsmålsætninger, men samtidig stor bekymring over, at der ikke er en konkret langsigtet plan for, hvordan man kommer i mål og opfylder målsætningerne i 2025.
Hvis der ikke tages mere konkrete politiske initiativer, som fx at definere en restgruppeordning, så vil der i 2025 stadig vil være adresser, der ikke har adgang til bredbånd med 100/30 Mbit/s. Energistyrelsen har estimeret at der i 2025 vil være over 20.000 adresser, der ikke har adgang til 100/30 Mbit/s.
Branchens forventning er, at vi under optimale rammevilkår kan sikre adgang på mindst 1 Gbit/s til 95 pct. af alle adresser i 2025. Imidlertid har man politisk valgt et højere mål – nemlig 98 pct. af alle adresser – men der er ikke taget politisk stilling til, hvordan man skal dække den ekstra meget dyre udbygning af nettene. Det er branchens umiddelbare vurdering, at omkostningerne for at nå fra 95 pct. til 98 pct. dækning med 1Gbit/s bredbånd vil være op mod 6 mia. kr.
De mange initiativer, der er formuleret, har meget forskellig fokus og karakter. Nogle er gode og efterspurgte og vil potentielt kunne forbedre rammebetingelserne og dermed bredbåndsdækningen. Andre er mindre efterspurgte og har karakter af analysearbejde i stedet for konkret handling. Det vil være meget værdifuldt for processen, hvis de konkrete initiativer kvalificeres og prioriteres sammen med branchen og andre relevante aktører. Det kunne helt oplagt ske i telebrancheforum, som netop er nedsat af forligskredsen for at kunne drøfte rammerne for udbygning af den digitale infrastruktur.
I den politiske aftale sættes der fokus på, hvordan telepolitikken kan understøtte den grønne omstilling. Det er rigtig positivt. Danske teleselskaber er blandt de mest ambitiøse televirksomheder i verden på klimamålsætninger og har stærke forudsætninger for at levere på ambitionerne grundet god adgang til vedvarende energi til at drive deres netværk. Samtidig har teknologien et enormt potentiale for udviklingen af grønne løsninger på tværs af industrier og sektorer.
Vi ser fra branchens side frem til samarbejdet om udmøntningen af initiativerne, hvor vi særligt har fokus på at sikre gode rammer for etablering af master og mobilantenner og skabe ensartede og gode vilkår for gravearbejde. Helt konkret savner vi et politisk initiativ, der kan sikre, at teleselskaberne kan etablere master og sikre dækning i de områder, hvor der er stillet dækningskrav, som det blev stillet i udsigt ved ændringen af teleloven i december 2020.
Regeringen har lanceret en ny national strategi for cyber- og informationssikkerhed 2022-2024. Læs mere her
Strategien har med 34 konkrete initiativer til formål at løfte den digitale sikkerhed på tværs af samfundet. Med strategien er der fokus på såvel stat og kritisk it-infrastruktur som på borgerne og erhvervslivet.
Der stilles i den nationale strategi nye sikkerhedskrav til ministerområder, der har ansvar for samfundsvigtige funktioner eller samfundskritiske it-systemer. Med strategien er der endvidere fokus på vidensopbygning blandt borgere, fx ved at styrke informationsportalen sikkerdigital.dk.
Samtidig skal det internationale samarbejde i EU, FN, NATO og med ligesindede lande styrkes, så det gøres mere besværligt at udføre cyberangreb mod Danmark.
På baggrund af den nye nationale cyberstrategi skal der udarbejdes en ny sektorstrategi for telesektoren, for at kunne identificere nærmere, hvilke indsatser der er nødvendige at styrke cyber- og informationssikkerheden på teleområdet. Strategien for telesektoren vil blive udarbejdet af branchen i samarbejde med Center for Cybersikkerhed i 2022.
Energistyrelsen har offentliggjort, hvilke projekter der opnår støtte fra bredbåndspuljen i 2021. Der uddeles støtte til i alt 3.539 adresser fordelt på 177 projekter.
Projekterne er beliggende i 59 kommuner rundt om i landet. I Region Hovedstaden uddeles støtte til 1.067 adresser. I Region Midtjylland uddeles støtte til 782 adresser. I Region Sjælland uddeles støtte til 751 adresser. 98,2 procent af adresserne ligger i landzoner, og de resterende 1,8 procent ligger i sommerhusområder.
Der er kun 12 projekter med i alt 128 adresser, som ikke opnåede tilskud i år.
De dyre adresser
Det gennemsnitlige tilskud fra bredbåndspuljen er 30.457 kr. pr. adresse. Dertil kommer en egenbetaling på i gennemsnit 5.000 kr. og et kommunalt tilskud på i ca. 1.000 kr. pr. adresse. Endvidere har bredbåndsudbyderne i gennemsnit bidraget med ca. 12.600 kr. i medfinansiering pr. deltagende adresse.
Det giver en samlet omkostning på mere end 49.000 kr. for etablering af bredbånd til hver af de deltagende adresser – og illustrerer meget godt, at de sidste adresser i Danmark, der endnu ikke har bredbånd, er meget dyre at forsyne.
EU-Kommissionen har i en ny analyse igen udpeget Danmark som det land i EU, der har den bedste digitale infrastruktur. Se analysen her
I analysen måles på tilgængeligheden af bredbånd og mobildækning med både 4G og 5G, og de priser, som forbrugerne skal betale.
Den gode danske digitale infrastruktur har under corona-nedlukningerne meget tydeligt vist sin store værdi for samfundet og har gjort det muligt for mange at arbejde hjemme, holde digitale møder og modtage undervisning. Infrastrukturen har været robust og tilstrækkelig til at kunne rumme den øgede efterspørgsel og anvendelse med langt større datamængder, og store dele af erhvervslivet og mange offentlige myndigheder har i vid udstrækning kunne opretholde deres aktiviteter og arbejde digitalt.
På Dansk Erhvervs årsdag den 1. september 2021 fremhævede statsminister Mette Frederiksen også meget klart digitaliseringen og den digitale infrastruktur som væsentlige årsager til, at vi i Danmark har klaret os godt gennem krisen.
Det er fantastisk, at vi er nået så langt med den digitale infrastruktur. Vi skal nå endnu længere og sikre, at alle får glæde af udrulningen af bredbånd og 5G.
Der bør derfor politisk tages tre vigtige initiativer:
1 En langsigtet plan for løsning for restgruppen, der endnu ikke har adgang til 100/30 mbit/s bredbånd
2 Væsentligt forbedrede vilkår og rammer for opsætning af mobilmaster og -antenner, bl.a. med den igangsatte revision af BR18 og en ændring af planloven, der kan bane vejen for konstruktivt samarbejde med kommunerne og etablering af mobildækning i de områder, hvor der er stillet dækningskrav
3 Forbedrede og ensartede vilkår for gravearbejde – hvor der bør foretages en grundig revision af reglerne for at sikre, at gravearbejdet ikke bremses af uensartede vilkår og barrierer på tværs af kommuner.
Mere end halvandet år efter de første corona-nedlukninger har hjemmearbejde for alvor fået tag i danskerne. Det viser en undersøgelse, som Teleindustrien har fået udarbejdet i august/september 2021. Her svarer 26 pct. af de adspurgte, at corona har øget deres behov for at arbejde hjemme. Det er kun et lille fald sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse fra 2020, hvor danskerne stod midt i pandemien og restriktionerne – dengang havde 31 pct. et øget behov for hjemmearbejde.
Generelt har mere end halvdelen af danskerne fortsat et øget behov for digitale løsninger som følge af coronakrisen. Udover hjemmearbejde er det øgede behov i høj grad også drevet af behovet for digital underholdning, digital kontakt med familie og venner og hjemmeundervisning til skoleelever og studerende.
Markant øget trafik i nettene
Det øgede behov for digitale løsninger under Corona har også kunne ses i mængden af datatrafik i telenettene.
Hos mobilselskabet 3 viser en opgørelse en signifikant stigning i dataforbruget under Corona. Sammenligner man her dataforbruget i januar 2019 (før nedlukningen) med dataforbruget i januar 2021 (under nedlukningen) hos mobilselskabet, kan man se en stigning på næsten 300 pct. i dataforbruget – altså tæt på en tredobling på to år.
Hos TDCNet har man fra marts 2020, hvor den første nedlukning blev gennemført, til marts 2021 kunne konstatere en vækst i datatrafikken i mobilnettet og bredbåndsnettet på 45 pct.
Hos Telenor er meldingen, at dataforbruget i mobilnettet steg med 44 pct. fra efteråret 2019, hvor der ikke var nogen restriktioner, til efteråret 2020, hvor der igen blev indført restriktioner.
Hos Norlys ser man en lignende tendens, hvor man i forbindelse med nedlukningen den 11. marts 2020 så en stigning i trafikken på én enkelt nat i størrelsesordenen af, hvad man normalt oplever på et helt år. Denne stigning, som var på 35%, udgør en hidtil uset stigning i trafikken. Mængden af data der strømmer igennem nettet er ikke faldet siden, hvilket vidner om et øget behov hos danskerne efter Corona.
Gode digitale løsninger i Danmark
Generelt viser undersøgelsen, at danskerne er meget tilfredse med deres mobil- og bredbåndsløsninger. 88 pct. svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med deres mobilleverandør mens 67 pct. er tilfredse eller meget tilfredse med deres bredbånd. De mest tilfredse bredbåndskunder finder man i region Syddanmark mens de mest tilfredse mobilkunder er at finde i Region Nordjylland.
Sammenligner man tilfredsheden med de digitale løsninger i Danmark med vores nabolande, kan det udledes, at de danske forbrugere er markant mere tilfredse med både deres bredbåndsløsninger og mobilløsninger end forbrugerne er hos vores naboer i Sverige og Norge. I Finland er der en lidt højere tilfredshed med bredbånd mens tilfredsheden med mobil er på niveau med Danmark.
At Danmark klarer sig godt sammenlignet med vores nabolande blev også bekræftet af undersøgelsen ’Telecommunications Markets in the Nordic and Baltic Countries 2020’, fra Energistyrelsen fra 5. oktober 2021. Undersøgelsen viste bl.a., at Danmark i 2020 var bedst i Norden og Baltikum til at forsyne borgerne med hurtigt bredbånd, og at der i Danmark er det højeste investeringsniveau i teleydelser pr. indbygger.
Plads til forbedringer
Når kunderne spørges, hvad der skal til for at de oplever deres mobilselskab som perfekt, peger 47 pct. på ’prisen’. 31 pct. peger på ’dækning’, 20 pct. peger på ’stabil forbindelse’, og 13 pct. peger på ’kundeservice’.
Spørges der til, hvad der skal til for at de oplever deres bredbåndsselskab som perfekt, peger 45 pct. på ’prisen’. 39 pct. peger på ’stabilforbindelse’, 29 pct. peger på ’bredbåndshastighed’, og 17 pct. peger på ’kundeservice’.
Tilfredshed med produkter under Corona-nedlukningerne
90 pct. af kunderne har de samme abonnementer og produkter som før restriktionerne blev indført.
66 pct. af kunderne har ikke oplevet problemer med de digitale løsninger i forbindelse med Corona-nedlukningerne
20 pct af kunderne har oplevet, at deres wi-fi var for langsomt eller ustabilt.
15 pct. har oplevet, at deres bredbåndsforbindelse var for langsom eller ustabil.
8 pct. har oplevet utilfredsstillende dækning på mobiltelefonen
5 pct. har oplevet at løbe tør for data på mobilen.
3 pct af kunderne har set sig nødsaget til at købe en bredbåndsløsning med højere hastighed
3 pct. har haft behov for at anskaffe større mobilpakker med mere tale og data.
Telebranchen har forståelse for behovet for effektivt at kunne forebygge, bekæmpe og retsforfølge grov kriminalitet og trusler mod statens sikkerhed. EU-domstolen har slået fast, at registrering og lagring ikke må overskride det strengt nødvendige, og det skal være velbegrundet og proportionalt. Borgere og virksomheder i Danmark skal kunne have tillid til, at deres teleselskab ikke skal gemme mere data end højst nødvendigt.
Generelt er de foreslåede regler meget komplekse, og der levnes ingen tid for teleselskaberne til at tilpasse deres it-systemer, forretningsgange eller administration til de nye regler. Teleselskaberne kan med reglerne stilles til ansvar for implementeringen, hvilket umuligt kan ske med de foreslåede frister. Der er derfor behov for en udskydelse af reglernes ikrafttrædelsestidspunkt.
Endvidere er der stort behov for at sikre mere klare og entydige regler, der kan gennemskues og implementeres i praksis, og der bør ske en afklaring af, hvorvidt de nye regler overholder EU-retten, således at reglerne ikke skal ændres i flere omgange. Med de foreslåede regler om logning er der tale om dansk enegang i EU. I ingen andre EU-lande er der etableret tilsvarende lovgivning.
Idet krav om logning alene stilles for at tjene samfundets interesse og styrke politiets og myndigheders muligheder for bekæmpelse af grov kriminalitet og terror, bør der etableres lovhjemmel til at sikre omkostningsdækning af teleselskabernes udgifter til at indrette systemer og håndtere logning.
På følgende fem punkter er det helt nødvendigt, at reglerne justeres, så der skabes større klarhed og reduktion af de administrative og økonomiske byrder – uden at det svækker politiets muligheder for at bekæmpe grov kriminalitet og trusler mod statens sikkerhed.
Kravet om cpr-indberetning til 118-databasen er unødvendigt og unødvendigt dyrt for selskaberne. De nye krav om at selskaberne skal registrere og verificere identiteten på abonnenter med cpr kan implementeres i selskabernes forretningssystemer, men gøres unødvendigt dyrt, når der også indføres pligt til, at mere end 90 selskaber skal etablere nye it-systemer til at indberette cpr-nummeret til 118-databasen. Det er den dyreste enkeltændring i forslaget. Selskaberne kan med de eksisterende systemer indberette verificerede oplysninger om abonnentens navn og adresse til 118-databasen. Politiet kan med en allerede eksisterende standardfunktion i cpr-databasen selv koble abonnenten med cpr-nummeret i deres systemer. Det vil reducere de økonomiske byrder for erhvervslivet betragteligt, det vil begrænse behandlingen og udvekslingen af fortrolige oplysninger mellem selskaber og myndigheder (dataminimering), og det vil ikke begrænse politiets muligheder for at iværksætte målrettet logning.
Målrettet logning skal iværksættes på baggrund af 8-cifret abonnentnummer. Teleselskabernes it-systemer og dirigeringen af trafikken sker med udgangspunkt i abonnentnummeret (telefonnummeret). Netselskaber, som dirigerer opkald og registrerer trafikdata, kender abonnentnummeret, men har i mange tilfælde hverken navn eller cpr på abonnenten og vil ikke have overblik over, hvilke abonnementer en person har på tværs af selskaber. Det vil derfor ikke være muligt for teleselskaberne at iværksætte personmålrettet logning på baggrund af et cpr-nummer. Politiet vil derfor skulle levere et abonnentnummer, som grundlag for iværksættelse af personmålrettet logning. Dette bør præciseres i loven for at sikre klare rammer.
Geografisk målrettet logning kan ikke omfatte fastnettelefoniabonnenter. Der findes i dag ikke systemer, der kan identificere abonnementer på fastnet og IP-telefoni i geografiske områder på 3×3 km eller ”særligt sikringskritiske områder” som fx Nørreport, og der vil udgøre en stor økonomisk byrde for selskaber at etablere nye it-systemer til dette formål (ikke byrdeestimeret i lovforslaget). Fastnettelefoni udgør kun ca. 8 pct af alle abonnementer (mobil og fastnet) og er fortsat faldende. Det har derved begrænset efterforskningsmæssig værdi, er vanskeligt rent teknisk og er ikke proportionalt at lade geografisk målrettet logning omfatte fastnettelefoni og IP-telefoni. Efterforskningsmæssigt vil politiet ud fra adresseregistreringerne i 118 kunne oplyse de fastnetnumre, som i 118 er registreret i området, og ønskes omfattet af logningspligten (og dermed omfattet af den personmålrettede logning).
Kriminalitetskravet for udlevering af trafikdata bør fastsættes ens for alle typer trafikdata. Lovforslaget medfører, at logningspligtige oplysninger alene skal udleveres til brug i sager om grov kriminalitet (en strafferamme på minimum 3 år), hvorimod de ikke-logningspligtige data skal udleveres i alle sager – uden krav om strafferamme på minimum 3 år. I praksis er logningspligtige data og ikke-logningspligtige data lige indgribende og følsomme i forhold til at kunne udlede konklusioner om abonnentens lokation, og det er derfor ikke proportionalt – og potentielt EU-retsstridig – at der ikke gælder samme krav om grov kriminalitet. Til sammenligning kan nævnes, at der gælder et generelt kriminalitetskrav på 6 år for politiets adgang til at overtage tv-overvågning fra andre myndigheder og private (jf. ændring af retsplejeloven fra juni 2020). Ved at fastsætte samme kriminalitetskrav for udlevering af logningspligtige data og ikke-logningspligtige data vil man politisk understrege pointen om, at data skal anvendes til bekæmpelse af grov kriminalitet, og man vil samtidig fjerne en meget stor økonomisk byrde for teleselskaberne til at etablere nye it-systemer til filtrering og håndtering af udlevering af data efter forskellige regler med en kompleksitet, der også medfører en væsentlig forhøjet risiko for fejl.
Udlevering af trafikdata bør kun ske efter forudgående dommerkendelse. Med lovforslagets nye § 804 b lægges der op (uddybet i bemærkningerne side 199 i lovudkastet) til, at politiet uden kendelse kan få adgang til oplysninger om, hvilke mobiltelefoner, der har været anvendt til et mobilabonnement og hvilke abonnementer, der har været knyttet til en bestemt mobiltelefon (såkaldt “IMEI-oplysning”). Der er tale om oplysninger, som teleselskaber kan finde frem til baseret på trafikdata. Men hvor teleselskaberne i andre tilfælde alene kan udlevere trafikdata baseret på en kendelse, så lægges der her op til at disse oplysninger skal udleveres uden kendelse. Det er en udfordring i forhold til retssikkerheden og er potentielt i strid med EU-retten.
Igen i år åbner Dansk Erhverv, DI Digital, IDA Connect, Teleindustrien og IT-Branchen dørene op for den store fælles telekonference. Tele2021 løber af stablen den 26. oktober 2021 i Industriens Hus i København, og fokus er telebranchens rolle i den digitale økonomi. Du kan tilmelde dig konferencen her.
Telebranchens rolle i den digitale økonomi Den digitale økonomi har efterhånden sat sit præg på alle grene af samfundet, og derfor er den digitale infrastruktur vigtigere end nogensinde før. Med nye digitale muligheder og kommunikationsteknologier udvikler samfundet sig i hastig grad, og vi skal gøre Danmark klar til at tage de næste skridt på den digitale rejse. Her er det særlig vigtigt, at vi retter blikket mod telebranchen og prioriterer at fremtidssikre den digitale infrastruktur. Det åbner op for spørgsmål som: Hvordan sikrer vi en veludbygget digital infrastruktur, som er i topklasse? Hvordan skaber vi god dækning alle steder i landet? Hvilket ansvar har telebranchen i et digitalt samfund? Det er spørgsmål og emner, som Tele 2021 blandt andet vil tage fat på. Programmet vil yderligere byde på kåring af vinderne af IDA Connect Prisen 2021.
Jubilæumsreception 26. oktober 2021 kl. 15.30 i Industriens Hus Som afslutning på konferencen Tele2021 fejrer vi, at det i år er 25 år siden, at det danske telemarked blev liberaliseret. Samtidig fejrer vi 25-års jubilæum for brancheforeningen Teleindustrien, som har spillet en central rolle i at få et liberaliseret markedet med mange konkurrerende teleselskaber og teknologier til at fungere i praksis. Teleindustrien er vært for et arrangement, som finder sted i Industriens Hus kl. 15.30 med indlæg fra formand for Teleindustrien Søren Johansen og jubilæumstale ved tidligere direktør i IT- og Telestyrelsen Jørgen Abild Andersen, som var en af hovedarkitekterne bag teleliberaliseringen.
Som deltager i Tele2021 er du automatisk tilmeldt receptionen. Ønsker du alene at deltage i receptionen kl. 15.30 – så send en besked til Jakob Willer på jw@teleindu.dk
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
