TI har leveret sit input til specialudvalget og til EU-Kommissionen vedr. den fremtidige EU teleregulering.
Formålet med den kommende Digital Networks Act (DNA) bør være at skabe en enklere, incitamentsbaseret regulering, som understøtter investeringer, innovation, sikkerhed og den grønne omstilling.
For at fremme investeringer og styrke Europas konkurrenceevne og sikkerhed anbefales en revidering og forenkling af EU-telereguleringen.
TI er enig i EU-Kommissionens vurdering af, at den europæiske telesektor lider under utilstrækkelige investeringer og en struktur, der hæmmer skalering. Det bør derfor være et gennemgående princip i DNA’en at stimulere investeringer og skabe mulighed for konsolidering.
Et af de helt centrale budskaber fra TI er, at EU’s fusionsregler bør opdateres, så der – ud over forbrugerpriser – også tages hensyn til effekter på investeringer, sikkerhed, innovation og bæredygtighed.
Tiltag til sikring af, at 112-opkald kan foretages via andre operatørers netværk
På baggrund af hændelsen den 28. november 2024 i TDC NET’s netværk har TI’s medlemmer drøftet og vedtaget et nyt tiltag til at sikre, at de danske borgeres mulighed for at foretage 112-opkald bevares på trods af et eventuelt nedbrud hos deres teleoperatør.
Telebranchen i Danmark er generelt meget bevidst om vigtigheden af at sikre, at 112-kald til enhver tid skal kunne gennemføres i operatørernes netværk. Derfor er der et helt naturligt fokus på kontinuerligt at forbedre resiliensen i de danske telenetværk.
De eksisterende løsninger Hvis en teleoperatørs net eller tjenester ikke er tilgængelige, findes der i dag tre tekniske løsninger, der skal sikre 112-kaldene.
1. Prioritering af 112-kald: Alle 112-kald har indbygget og automatisk prioritet i alle dele af telenettet (både Core-delen og RAN-delen). Det betyder, at 112-kaldene prioriteres over andre voice-kald i situationer, hvor der er ressourceknaphed i nettet. Her vil ”almindelige” voice-kald som en konsekvens blive afbrudt, hvis et 112-kald skal igennem et overbelastet net med begrænset kapacitet.
2. 2G-fallback løsning: For de mobiloperatører som både har et 4G- og et 2G-net, vil et opkald som udgangspunkt altid blive etableret i 4G-netværket som et såkaldt VoLTE (PS-opkald). Skulle 4G-netværket være ude af drift eller ramt af en hændelse, skiftes der helt automatisk over til 2G-netværket, hvor 112-opkald i stedet foretages som GSM-opkald (CS-opkald). I praksis betyder dette, at operatører med både 4G- og 2G-netværk har sikret, at 112-kald ved nedbrud af 4G-netværket automatisk bliver dirigeret over gennem 2G-netværket.
3. Roaming via andre teleoperatørers netværk ved et totalt netværksnedbrud eller i øvrigt manglende dækning i et lokalområde: I tilfælde af alvorlige nedbrud, hvor en operatørs mobilnetværk er helt nede eller ikke i lokalområder, hvor et specifikt mobilnetværk ikke har etableret dækning, vil det selvsagt ikke være muligt for de berørte slutbrugere at foretage opkald via operatørens netværk. I sådanne situationer sker det helt automatisk, at slutbrugerens terminal opretter forbindelse til det bedste tilgængelige netværk hos en af de øvrige teleoperatører, hvorefter 112-kald dirigeres gennem netværket hos den anden operatør. Alt dette sker automatisk, og det er i øvrigt samme mekanisme, der træder i kraft i tilfælde, hvor en terminal uden et SIM-kort forsøger at ringe 112.
Det nye tiltag Under nedbruddet i TDC NET’s netværk den 28. november, var der ikke tale om et totalt nedbrud. Derfor var der stadig forbindelse mellem terminalerne og mobilnetværket, hvilket fik den konsekvens, at roaming-tiltaget nævnt ovenfor, ikke blev igangsat, og 112-kaldene ikke blev omdirigeret til andre netværk. En løsning på dette er, at en teleoperatør i tilfælde af et delvist nedbrud eller lignende krisesituation, får mulighed for at blokere for 112-kald i sit Core-net, således at det sikres, at 112-kaldene roames via de andre teleoperatørers netværk.
Ved at blokere/ikke tillade 112-opkald i netværket vil terminalen agere som om, at nettet ikke er tilgængeligt. Derfor vil den automatisk koble sig på et andet tilgængeligt netværk, hvorfra 112-kaldet kan etableres. Da der er tale om et 112-kald, vil det ikke kræve at personen, der foretager opkaldet, har abonnement hos det pågældende selskab.
Dette nye tiltag skal ses som et supplement til de øvrige tre tiltag, og er tænkt som en ekstra mulighed i forhold til at sikre uafbrudt adgang til 112 for de danske borgere.
Samlet set giver løsningen mulighed for, at en mobiloperatør manuelt kan tvinge 112-opkald over på andre operatørers netværk i de situationer, hvor det måtte være nødvendigt, herunder hvis de tre ovenstående løsninger mod forventning ikke i forvejen sikrer kunden mulighed for at ringe 112. Alle teleoperatører er indforståede med løsningen, herunder indforståede med, at 112-kald vil køre via de andres netværk, hvis en operatør aktiverer blokeringsløsningen i sit eget netværk.
Implementeringen af det nye tiltag En teknisk løsning er udarbejdet og på plads i forhold til 4G-netværket. 4G-løsningen er aftalt mellem alle operatører, og der arbejdes nu på hos de enkelte operatører på at få de interne processer endeligt på plads, så der er klare processer etableret for, hvornår man kan overveje at aktivere løsningen.
Det er aftalt, at disse processer skal være færdige den 1. august 2025, således at løsningen er klar til idriftsættelse i 4G-netværkene.
Vi hilser fra branchens side den nye telepolitiske aftale velkommen.
Det er positivt, at der er indgået et nyt bredt teleforlig i folketinget, der bygger videre på de vigtige principper om at sikre en markedsdrevet udvikling på telemarkedet og en teknologineutral regulering.
Samtidig er der i aftalen en klar politisk målsætning om at sikre gode rammevilkår for telebranchen med fokus på enkle og klare regler og på at reducere byrder og barrierer for udbygningen. Det er et ambitiøst signal til branchen, som kræver en løbende politisk opmærksomhed for at sikre og realisere i praksis på tværs af ministerier og i kommunerne.
Med den nye aftale kobles telepolitikken også sammen med sikkerhed og beredskab. Der er ingen tvivl om, at den digitale infrastruktur spiller en helt central rolle for Danmarks sikkerhed og modstandskraft i en tid, hvor truslen mod Danmark er blevet meget større.
Det kræver øgede investeringer og samarbejde på tværs mellem den private – og den offentlige sektor og på tværs mellem sektorer at styrke sikkerheden. Og det er ikke bare en dansk dagsorden, men noget der ses på i hele EU som opfølgning på bl.a. Draghi-rapporten.
En af de allervigtigste opgaver er her, hvordan vi kan justere de fælles europæiske rammer og muliggøre en nødvendig konsolidering på det europæiske telemarked, der kan skabe skalafordele, stimulere investeringer og styrke vores sikkerhed og konkurrenceevne.
Vi vil også gerne fremhæve det positive i, at der med aftalen sættes politisk fokus på bekæmpelse af digital svindel. Vi er i telebranchen meget optagede af at få styrket beskyttelsen af vores kunder med tekniske løsninger, og det er vigtigt, at vi også her får politisk og regulatorisk fokus på at sikre nogle rammer, der kan muliggøre en styrket indsats på området.
Telecoms industry heralds crucial six months for Europe’s
growth, innovation and security ahead of Danish Presidency of the EU
The GSMA – on behalf of Europe’s telecoms operators – and
Danish industry association Teleindustrien look forward to Denmark’s term
holding the Presidency of the European Union at such a pivotal juncture for
the continent.
Europe has spent years, decades, standing still as other
developed markets pulled ahead with digitalisation projects. Instead, we have
lost out on the social and economic benefits high-speed connectivity can
bring – especially growth and innovation.
In an increasingly fragmented geopolitical landscape, Europe
now has an opportunity to return to a true global leadership role. This,
however, can only be done with the right circumstances in place – consensus
on the defining issues of our time, and a regulatory environment that
supports rather than hinders. Europe must re-prioritise its ailing digital
ecosystem and make it a vital enabler of not only growth and innovation, but
also security and sovereignty.
We have long known how much more needs to be done. Over the
past decade, European telecoms operators have invested more than €500 billion
of their own funds into networks, particularly on the infrastructure and
spectrum required to roll 5G out across the continent. This, however, has not
been enough to keep pace with growing traffic demands. The European Union
itself acknowledges that at least €200 billion more is required to make our
mobile networks fit for current purpose – a conservative estimate and one not
accounting for essential futureproofing and security needs.
The launch of the much-anticipated Digital Networks Act is
expected to fall within the Danish Presidency. This is therefore a crucial
period for the continent, and an opportunity to aim high and target
world-leading status – an opportunity that must not be squandered.
It is essential that the DNA delivers the clear and
forward-looking framework needed for mobile network operators to provide
citizens with the fast, reliable connectivity that can form the backbone of a
thriving, innovative and secure Europe.
This means a reduction in the regulatory burden on telecoms
operators, fair and equivalent rules being imposed across the whole digital
ecosystem. It demands a renewed focus on the sector’s competitiveness and its
ability to drive the significant and required levels of investment, as well
as a pro-investment approach to spectrum. Beyond the DNA, positive steps are
also needed in reviewing the merger guidelines, to facilitate the necessary
in-market consolidation that will allow operators to scale and attract the
investment needed to upscale Europe’s digital capabilities.
The time for analysis is over. What is needed is action.
Europe created many of the technologies that have connected the whole planet,
from the original telephone to the World Wide Web. Now we need to return to
those roots and encourage invention and innovation, all facilitated by
best-in-class digital infrastructure. We hope the DNA effects real change and
gives Europe the opportunity to return to its role as a global powerhouse and
leader.
Teleselskaberne fik i november 2024 grønt lys fra myndighederne til en ny sikkerhedsløsning, hvor indgående og udgående sms’er hos mobilselskaberne screenes for at identificere og bekæmpe svindel.
Løsningen er i første kvartal 2025 implementeret og sat i drift hos alle mobilselskaberne.
Vi har i TI indsamlet data fra selskaberne om omfanget af svindel-sms’er, der identificeres og filtreres fra med de nye løsninger hos selskaberne.
De indsamlede tal viser, at der i 1. kvartal 2025 er frasorteret ca. 3,8 mio. svindel sms’er i mobilnettene. Det svarer til, at der i gennemsnit er frasorteret ca. 42.000 sms’er om dagen på tværs af net og selskaber.
Ifølge telestatistikken (fra Digitaliseringsstyrelsen) sendes der ca. 3,7 milliarder sms’er årligt. Det svarer til ca. 10 mio. sms’er dagligt. Ud af disse ca. 10 mio. sms’er har mobilselskaberne identificeret de ca. 42.000 som svindel, som nu sorteres fra. Det svarer til 0,4 pct af det samlede antal sms’er.
I branchen arbejder vi i sammen med myndighederne videre med yderligere løsninger til at beskytte kunderne mod svindel, herunder en løsning til bedre beskyttelse mod spoofing, som vi forventer at kunne etablere i 4. kvartal 2025.
Processen med udarbejdelse af et nyt teleforlig er igangsat. Teleforliget sætter de politiske rammer for udviklingen på telemarkedet. Derfor har det også været vigtigt for telebranchen at give sit input i processen og fremsætte sine ønsker til telepolitikken. Fra branchens side leverede vi sidste år – i fællesskab mellem TI, Dansk Erhverv og Dansk Industri et indspil til arbejdet. Det finder du her
For telebranchen er det allervigtigste emne at få med i en ny telepolitik, hvordan man stimulerer investeringerne i den digital infrastruktur i Danmark.
Den digitale infrastruktur er fundamentet for Danmarks og Europas økonomiske konkurrenceevne, for digitalisering, for udvikling og brug af nye teknologier, for grøn omstilling og for vores sikkerhed og modstandskraft i et stadig mere usikkert geopolitisk miljø (jf. også Draghi-rapporten).
Fra branchens side har vi særligt peget på behovet for at justere de fælles europæiske rammer for fusioner for at fremme konsolidering i markedet, opnå skala i investeringerne og styrke sikkerhed og modstandskraft i infrastrukturen.
Konkret håber vi, at det tages med i en ny politisk aftale på området, at man fra dansk side vil bidrage til at sætte dette tema på dagsordenen i EU og arbejde for at styrke og stimulere investeringer i den digitale infrastruktur i Europa.
Teleselskaber fra hele Europa er i disse dage samlet i København for at mødes i regi af den fælleseuropæiske organisation Connect Europe, og for sammen med Teleindustrien, DI Digital og Dansk Erhverv at mødes med de danske myndigheder og drøfte, hvordan det danske formandskab for EU i 2. halvår 2025 kan være med til at skabe de politiske og regulatoriske rammer og forudsætninger for øgede investeringer i den digitale infrastruktur i EU.
Den tidligere italienske premierminister Mario Draghi leverede i 2024 en skelsættende rapport til EU-Kommissionen om Europas udfordringer. Rapporten konkluderede meget klart, at uden en robust og og fremtidssikret digital infrastruktur risikerer Europa at komme bagud i den globale konkurrence. Den digitale infrastruktur er fundamentet for Europas økonomiske konkurrenceevne, for digitalisering, for udvikling og brug af nye teknologier, for grøn omstilling og for vores sikkerhed og modstandskraft i et stadig mere usikkert geopolitisk miljø.
Og det er værd her at være opmærksom på, at Draghi skrev sin rapport lang tid inden USA fik ny præsident – og truslen fra øst blev suppleret af uforudsigelighed og utilregnelighed fra vest.
Det har gjort behovet for at prioritere sikkerhed, suverænitet og konkurrenceevne i EU endnu højere.
Fælles opfordring til at udnytte muligheden under det danske EU-formandskab
Det kommende danske EU-formandskab er en unik og oplagt mulighed for at fremme en digital politik i EU, der vil kunne styrke Europas konkurrenceevne og digitale styrkepositioner.
Vi opfordrer i en fælles erklæring det danske EU-formandskab til at:
• Implementere Mario Draghis konkurrenceevnerapport med særlig fokus på hans analyse og foreslåede handlinger inden for digital teknologi og digital infrastruktur. Dette er nøglen til at opnå øget sikkerhed, produktivitet og forbedret konkurrenceevne på tværs af sektorer i den europæiske økonomi. Et konkret forslag er her at justere de fælles europæiske rammer for fusioner for at fremme konsolidering i markedet, opnå skala i investeringerne og styrke sikkerhed og modstandskraft i infrastrukturen.
• Fokusere på at forenkle reguleringen og fremme digital innovation. For det første gennem en hurtig vedtagelse af konkrete foranstaltninger for at skære ned på bureaukrati og forenkle lovgivningen. For det andet ved at fremme en industripolitik, der støtter samarbejde og innovation blandt europæiske virksomheder inden for teknologi.
• Prioritere arbejdet med en ny fælles regulering på teleområdet (Digital Networks Act), der stimulerer investeringer og letter udbygningen med 5G og fiber på tværs af alle europæiske lande.
Der er i dag et generelt højt sikkerhedsniveau hos teleselskaberne i Danmark og et tæt samarbejde med myndighederne med fokus på at beskytte samfundskritisk kritisk infrastruktur og data. Den skærpede trusselsvurdering understreger vigtigheden af arbejdet med sikkerhed og behovet for samarbejde i branchen og med myndighederne.
Den forhøjede trusselsvurdering understreger også, hvor vigtigt det er at få løst problemstillingen om lange sagsbehandlingstider for sikkerhedsgodkendelse af personale.
Det bør sikres, at vi kan få sikkerhedsgodkendt personale til kritiske funktioner meget hurtigere, end det er tilfældet i dag – hvor det typisk tager mere end 12 måneder at få en sikkerhedsgodkendelse. Det er en kæmpe barriere for selskaberne.
Endvidere understreger det forhøjede trusselsniveau, at vi som samfund bør overveje, hvor åbne vi skal være med fx mastedatabasen og LER – som giver adgang til information om den kritiske infrastrukturs (fiberkabler og mobiludstyr) fysiske placering.
Viden og adgang til information om den kritiske infrastruktur er en forudsætning for at kunne iværksætte målrettede destruktive angreb. Det behøver vi ikke stille frit til rådighed for enhver – og særligt ikke for dem, som har til hensigt at skade os.
