Høj forbrugermobilitet
- Nyheder, Teleindustrien

31. oktober 2019

I 2019 er det 20 år siden at Operators Clearing House (OCH) blev etableret for at sikre, at forbrugere, der skifter mellem forskellige teleselskaber kan beholde sine telefonnumre – den såkaldte nummerportabilitet.

I telebranchen er vi meget stolte af den fremsynede og holdbare model for nummerportering, der blev etableret med OCH i 1999. Modellen med nummerportering har været en meget central del af det etablerede branchesamarbejde og har været med til at fremme konkurrencen på markedet i forbrugernes interesse.

Og forbrugerne har i vid udstrækning gjort brug af muligheden for at skifte selskab og udnytte de gode tilbud på markedet – uden at miste sit nummer.

I forbindelse med OCH’s jubilæum har vi talt sammen, hvor mange gange telekunderne samlet set har skiftet selskab og beholdt deres nummer.

15.766.000

Siden 2001, hvor nummerportering blev mulig, har forbrugere 15.766.000 gange skiftet teleselskab og beholdt deres telefonnummer (både fastnet og mobil). Det er i gennemsnit 875.000 om året.

Det vidner om et særdeles effektivt konkurrencemarked som forbrugerne har nydt godt af. Det kan vi godt være stolte af.

/Jakob Willer, direktør i Teleindustrien

Print Friendly, PDF & Email