Mobildækning i Nordjylland
- Arrangementer, Pressemeddelelser

16. november 2012

Dialogmøde om mobilhuller i Nordjylland

Dialog og information om en bedre mobildækning er på dagsordenen onsdag den 21. november 2012, hvor Region Nordjylland og alle kommuner i regionen får mulighed for at mødes med telebranchen.

Frederikshavn Kommune er vært for mødet, der holdes kl. 14-17 i Maskinhallen, Skolegade 6, 9900 Frederikshavn.

Pressen er velkommen.

Dialog om mobilforbindelser, udfordringer og løsninger

Mødet er det sidste i en serie af i alt fem dialogmøder – et i hver region. På alle dialogmøder har kommuner og regioner bl.a. fået mulighed for at drøfte problemer om mobilforbindelse på steder, som kommunen har meldt ind i en spørgeskemaundersøgelse. Selskaberne 3, TDC, Telenor og Telia vil være klar til at drøfte baggrunden for problemerne og løsningsmuligheder i forhold til de lokale udfordringer.

Formand for Plan- og Miljøudvalget i Frederikshavn Kommune, John Christensen (V), udtaler:

– Jeg håber meget på, at vi kan finde frem til løsninger, hvor vi både får tilgodeset behovet for en optimal mobildækning, men samtidig gør brug af løsninger som er spiselige rent visuelt og tager hensyn til natur- og nabointeresser.

Formand for Det Rådgivende Udvalg for Innovation og Erhvervssamarbejde i Regionsrådet for Region Nordjylland, Jørgen Rørbæk Henriksen (S), udtaler:

– Det er vigtigt for Region Nordjylland, at vores borgere og gæster oplever en god mobildækning. Specielt inden for telemedicin, hvor vi er i fuld gang med at udrulle Europas første storskalaforsøg, TeleCare Nord, mærker vi kravene til en effektiv it-infrastruktur, hvor mobildækningen er helt central. Jeg ser derfor frem til en god dialog med kommunerne og teleselskaberne om, hvordan vi sammen kan få en bedre mobildækning.

Jakob Willer, direktør i Telekommunikationsindustrien, udtaler:

– Det er et rigtigt og godt skridt, vi nu tager i fællesskab for at sikre en bedre og mere konstruktiv dialog. Jo færre begrænsninger og særlige krav, der stilles, jo længere kan vi nå for pengene og sikre en bedre dækning. Det er mit håb, at vi når bredt ud med dette tiltag til bedre dialog.

Yderligere informationer

Resultat af undersøgelse vedrørende mobildækning

Er du interesseret i resultatet af spørgeskemaundersøgelsen i kommunerne vedrørende mobildækning?Læs resultatet her

Kontaktpersoner

Frederikshavn Kommune: John Christensen, formand for Plan- og Miljøudvalget

jchr@frederikshavn.dk

tlf. 20 80-28 40

Region Nordjylland: Jørgen Rørbæk Henriksen, formand for Det Rådgivende Udvalg for Innovation og Erhvervssamarbejde

jrhenriksen@rn.dk

tlf. 29 44 33 23

Telekommunikationsindustrien: Jakob Willer, direktør

jw@teleindu.dk

tlf. 20 10 23 65

Kommunernes Landsforening, KL: Anni Kær Pedersen, chefkonsulent

akp@kl.dk

tlf. 33 70 32 41

Danske Regioner: Anette Prilow, seniorkonsulent

apr@regioner.dk

tlf. 35 29 82 71

Print Friendly