De 17 kommuner i Region Sjælland er enige med Teleindustrien og Dansk Energi om at styrke samarbejdet for at sætte mere fart på udbredelsen af bredbånd og mobilsignaler i hele regionen.
Region Sjælland har taget initiativ til en Digital Taskforce, som Guldborgsund Kommune står i spidsen for. Den digitale taskforce skal samle interesserede kommuner og skabe grundlag for, at flest mulige borgere og virksomheder får hurtige internetforbindelser – uafhængigt af om det er via mobilsignaler, fiber eller andre kabeltyper. Endvidere er der enighed om at opdatere de fælles retningslinjer for udrulning af digital infrastruktur, som kommuner, region og leverandører har aftalt i 2016. Retningslinjerne skal sikre, at kommunerne nemt og ensartet kan håndtere sager om gravetilladelser, masteopsætning og masteleje, når leverandørerne skal etablere nye anlæg.
Teleindustrien henvendte sig for nylig til Aarhus Kommune for at komme i dialog om, hvordan den digitale infrastruktur i Aarhus kan styrkes. Henvendelsen vedrørte både masteområdet og graveområdet, hvor teleselskaberne oplever udfordringer i forhold til at sikre udbygningen af mobildækning og bredbånd i byen.
Vi har nu i Teleindustrien modtaget svar fra kommunen. Svaret gengives nedenfor sammen med vores henvendelse til kommunen. Konklusionen er meget klar. Der er ingen hjælp at hente hos kommunen.
Jeg har umiddelbart noget vanskeligt ved at forstå, at det ikke er en problematik, der tages mere alvorligt i kommunen, og at man ikke tager imod invitationen til dialog. Den digitale infrastruktur er en forudsætning for udvikling, bosætning, innovation og vækst i byen. Derfor:
Kære aarhusianerne, Jeg beklager meget. Men der bliver ikke udbygget med bredbånd og mobildækning i Aarhus, som der burde, og som teleselskaberne egentlig gerne vil. Hjælp os meget gerne med at gøre kommunen bevidste om betydningen af den digitale infrastruktur for fremtiden. Mvh Jakob Willer, Teleindustrien
8. november 2017
Kære Jakob Willer
Tak for din henvendelse omkring mobildækning og bredbånd i Aarhus.
Sagen omkring nedsætning af lejepriser for master og antenner har været drøftet over flere omgange, uden at kommunen har fundet anledning til at ændre herpå.
Med hensyn til de konkrete sager, er det fortsat de enkelte areal-/bygningsejere i Aarhus Kommune, herunder Sport & Fritid og AffaldVarme, der skal håndtere disse.
Med venlig hilsen
Kristian Würtz/
Michael Johansson
26. oktober 2017
Kære Kristian Würtz,
Jeg skriver til dig for at komme i dialog om, hvad vi kan gøre i fællesskab for at sikre, at der også i Århus Kommune kan ske den nødvendige udbygning af den digitale infrastruktur, som er en forudsætning for udvikling, bosætning, innovation og vækst.
Jeg er bevidst om, at Århus Kommune er meget ambitiøs på det digitale område – og af den grund undrer det mig meget, at der tilsyneladende ikke på tilsvarende vis er en opmærksomhed på at skabe gode vilkår for udbygning af bredbånd og mobildækning i kommunen, som jo understøtter – og er en forudsætning for digitaliseringen. Tværtimod oplever teleselskaberne, at det er særdeles vanskeligt og dyrt at udbygge infrastrukturen i Århus Kommune, og resultatet er, at kommunen ikke forsynes med den infrastruktur, som den burde, og som der også fremadrettet er behov for.
Udfordringerne vedrører dels masteområdet og graveområdet, hvor teleselskaberne oplever barrierer og høje omkostninger i Århus Kommune.
En særlig udfordring er prissætningen af arealer til brug for den digitale infrastruktur. Mange andre steder ser vi, at kommuner laver fælles politikker og ændrer principper for prissætningen af arealer og adgang til bygninger, så det ikke længere er politisk bestemte priser, men en prissætning der afspejler markedsprisen efter model 1 i Energistyrelsens vejledning. Denne model baserer sig på helt objektive og saglige kriterier og tager udgangspunkt i den offentlige vurdering af et areal eller en bygning. Modellen er besluttet anvendt i mange kommuner og gør det attraktivt at investere og udbygge mobildækningen. Men modellen anvendes ikke i Århus og er ikke indeholdt i de rammer og principper som Region Midt arbejder efter.
Der var for nylig en artikel i www.kommunen.dk der netop handlede om denne problematik. Som du vil kunne se, så er Århus Kommune i den sammenligning der er i artiklen blandt de kommuner, hvor det er mindst attraktivt at investere i udbygning af mobildækningen.
Min opfordring er, at man politisk tager initiativ til at ændre principperne for fastsættelse af lejepriser fra de politisk besluttede priser i zoner – til at være beregning af markedspriser efter model 1 i Energistyrelsen vejledning. Jeg vil ikke lægge skjul på, at det vil føre til væsentligt lavere priser end de nugældende – men det vil afspejle en markedspris (som jeg fuldt ud anerkender, at I skal tage efter reglerne), som ikke er en barriere for udbygningen.
Jeg har kendskab til flere planlagte master i Århus, som risikerer ikke at blive etableret/udvidet, da vilkår og priser ikke opleves som rimelige. Det vedrører planlagte/ombyggede master i Lystrup, Hasle N, Risskov, Viby og Beder. Jeg erfarer, at det særligt er forhandlingerne og drøftelser med Sport og Fritid, som er vanskelige – og hvor zone-prisfastsættelsen og vilkårene reelt bliver en barriere.
Endvidere skal jeg nævne en helt konkret sag, som omhandler AffaldVarme Århus, som udlejer arealer og faciliteter, som teleselskaberne har behov for, for at sikre mobildækningen i kommunen. Konkret er der tale om uenighed mellem forsyningsselskabet og et af teleselskaberne om placering, priser og vilkår på to positioner i hhv Risskov og Beder.
Forsyningsselskabet forlanger en pris på over kr. 120.000 pr. lokation i årlig leje. Det er en pris, der langt overstiger de priser, der i øvrigt betales for leje af arealer i kommunen – og som allerede betragtes som værende på et urimeligt højt niveau. Teleselskabet vil ikke acceptere disse priser.
AffaldVarme Århus har derfor opsagt teleselskabet, og de to positioner står nu til at blive nedlagt.
Det er teleselskabets opfattelse at AffaldVarme Århus på intet tidspunkt har forsøgt at være konstruktive og arbejdet for at finde en løsning. Det er stærkt beklageligt og utilfredsstillende, at en kommunalt ejet virksomhed i den grad modarbejder og hindrer udbredelsen af den digitale infrastruktur til gavn for alle. Resultatet er, at man i Risskov og Beder nu nok skal forberede sig på en ringere fremtidig mobildækning. Til din orientering, så har DR Østjylland udvist interesse for sagen
Det er ærgerligt, både for selskaberne og deres kunder, men også for kommunen, som vil have stor værdi af en veludbygget digital infrastruktur.
Jeg håber meget, at du vil se på sagen. Lad os evt. tales ved, om vi kan få igangsat en positiv proces, som er i både byens, industriens og borgernes interesse.
Der lukkes i dag for Danmarks dyreste mobilposition.
TDC har valgt at lukke for Danmarks dyreste mobilposition, som findes på det kommunale vandtårn i Øverød i Rudersdal Kommune.
Kommunen har her krævet en betaling på ca. 250.000 kr. pr. operatør for at have mobiludstyr placeret på vandtårnet.
Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, udtaler:
– Afviklingen af denne position vil selvsagt påvirke dækningen i området. Man forsøger fra teleselskabets side at kompensere så godt som muligt og sikre dækning fra andre positioner. Men det giver dårligere dækning og mindre kapacitet i nettet for kunderne i området.
– De høje priser og vanskelige vilkår i Rudersdal har været et problem gennem mange år, og vi har fra branchens side gennem hele perioden forsøgt at få kommunen med på at sikre mere rimelig vilkår og priser. Desværre uden held.
– Så konsekvensen er nu, at mobildækningen er under afvikling i kommunen i stedet for udvikling. Det er meget beklageligt, men skyldes ene og alene kommunens politik og praksis på området.
– Og desværre er der risiko for at flere positioner i kommunen lukkes. Flere teleselskaber har opsagt kontrakter på flere positioner i kommunen. Og konsekvensen er også, at planlagte udbygninger i kommunen ikke gennemføres.
– Jeg håber at kommunen vil se på deres politik og praksis på området, så man fremadrettet tiltrækker investeringer i den digitale infrastruktur i stedet for at jage dem væk. Det er en forudsætning for bosætning, for erhvervslivet, for offentlige digitale servises og vækst og udvikling i kommunen.
– Det er i virkeligheden meget enkelt. Er der gode vilkår og lave omkostninger for teleselskaberne, så tiltrækker men investeringerne og sikrer bedre dækning. Er der dårlige vilkår og høje omkostninger, så jager man investeringerne væk og får dårligere dækning.
Statistikken viser, at andelen af fastnet bredbåndsabonnementer med en downloadhastighed på mindst 50 Mbit/s udgjorde 48 pct. i slutningen af 2016, og nærmer sig dermed halvdelen af alle bredbåndsabonnementer. I starten af 2016 var andelen 36 pct.
Der er nu ca. 17 pct. af forbrugerne, der har en bredbåndsforbindelse på 100 mbit/s. Det er en vækst på 55 pct. sammenlignet med året før. I samme periode er medianhastigheden for downstream steget med 67 pct. til 46,6 Mbit/s.
Det er rigtig positivt, at der er vækst i anvendelsen af de hurtige forbindelser, så forskellen mellem hvad vi kan, og hvad vi faktisk efterspørger og anvender bliver mindre.
Det er i dag ca. 88 pct. af kunderne, der kan få en bredbåndsforbindelse med en hastighed på 100 mbit/s. Men det er stadig en mindre del af kunderne (17 pct.), der har en så hurtig forbindelse.
Der er derfor god grund til politisk også at se på, hvordan vi kan stimulere efterspørgslen og anvendelsen af hurtigt bredbånd. Vi får ikke øget vækst og beskæftigelse i Danmark ved at have bredbåndet liggende uden at bruge det. Det er først når vi faktisk anvender bredbåndet, at vi kan skabe ny værdi.
Helt aktuelt er der politiske drøftelser om, hvordan fremtidens telepolitik skal se ud. Et af de helt centrale temaer handler om, hvordan man kan gøre det mere attraktivt at investere i bredbånd og mobildækning i Danmark, og hvordan det sikres, at alle får adgang til høje bredbåndshastigheder og mobildækning. Det drøftes også her, om der skal formuleres nye konkrete bredbåndsmålsætninger og stilles krav til selskaberne om at sikre bedre dækning.
Hvis investeringerne i infrastrukturen skal stimuleres, så er der ikke behov for nye politiske krav. Det er ikke med pisken man tiltrækker flere investeringer. Det kan gøres mere attraktivt at investere i Danmark, hvis der sikres større forudsigelighed og stabilitet i reguleringen og de politiske rammer, og hvis der er fokus på at sænke barriererne, reducere omkostningerne og fjerne begrænsninger. Endvidere er der behov for at stimulere anvendelsen og efterspørgslen.
Når efterspørgslen stiger, og der er gode rammer på markedet, så vil udbuddet af hurtige tjenester også følge med.
For bare 20 år siden måtte man løbe efter den nærmeste fastnettelefon for at tilkalde hjælp. Med mobiltelefoner kan hjælpen tilkaldes meget hurtigere, og der kan holdes kontakt til de mennesker, der er på ulykkesstedet. Det redder liv.
Mobildækningen er meget vigtig for redningsmandskabet i forbindelse med en udrykning. Det har direktør i Region Sjælland, Benny Jørgensen, for nylig forklaret til TV ØST i forbindelse med en tragisk sag fra Stevns, hvor en mand omkom på en løbetur, og der var vanskeligheder med at få hjælpen frem.
Vi er nået meget langt med mobildækningen i Danmark, og ifølge Benny Jørgensen er det heldigvis også mere og mere sjældent, at redningsmandskabet oplever problemer med dækningen.
I telebranchen ved vi godt, at der stadig er steder, hvor dækningen ikke er god nok, og at der er behov for fortsat og løbende at udbygge nettene for at sikre både dækning og kapacitet, så brugerne ikke oplever udfald og dårlige forbindelser.
Men mange steder er der fredninger og begrænsninger for, hvad man kan og må i et område. Og flere steder er det lokal modstand og protester, der vanskeliggør udbygningen. Samtidig er det forbundet med høje omkostninger at bygge og drive mobilnet, og selskaberne prioriterer derfor naturligt at udbygge nettene de steder, hvor der er størst behov og lavest mulige omkostninger.
I Region Sjælland besluttede man i 2016 en politik på masteområdet, der har til formål at bryde barrierer ned og reducere omkostningerne i forbindelse med opsætning af master. Det var et meget positivt skridt i retning af at sikre forudsætningerne for en god mobildækning. Men det er endnu kun i ca. halvdelen af kommunerne i regionen, at de nye retningslinjer er implementeret i praksis. I Region Hovedstaden har man lignende planer om et politik, der kan fremme mobiludbygningen, men man har desværre endnu ikke taget konkrete initiativer.
Teleselskaberne har ansvaret for at udbygge mobilnettene. Men kommunerne har også et ansvar for at bidrage til at få barrierer ryddet væk og få omkostninger ned, så vi kan nå endnu længere med vores dækning. Det er en god investering for en kommune at være med til at sikre en god digital infrastruktur. Det er godt for erhvervslivet. Og det er godt for borgerne – særligt, hvis de har behov for at tilkalde hjælp.
God mobildækning og bredbånd kan naturligt blive et tema ved de kommende kommunalvalg. Vi hepper på de kandidater, som vil bidrage til at rydde barrierer væk og som vil samarbejdets og dialogens vej.
Vi er i telebranchen parate til en konstruktiv dialog med kommuner om at finde løsninger de steder, hvor der er de største udfordringer. Vi skal finde løsningerne i fællesskab.
Danske mobilselskaber har udstyr i master og på hustage 12.000 – 14.000 steder i hele landet.
Mange master og mobilantenner er placeret på offentlige arealer, hvor teleselskaber lejer jord eller adgang til et hustag hos en kommune, hos en region eller hos staten.
I en del år har telebranchen haft drøftelser med især kommunerne om at sikre lavere priser og bedre vilkår for leje af offentlige arealer. I mange kommuner har man taget godt imod branchens opfordring til at samarbejde konstruktivt og sikre bedre vilkår og priser. Der er dog endnu mange kommuner, hvor det ikke er lykkedes. Det er ærgerligt, da det er i alles interesse at skabe gode rammer for udrulning af en effektiv digital infrastruktur.
Men også statens udlejning har vist sig som en barriere. Op mod 500 mobilmaster og mobilantenner er placeret på statens arealer og bygninger.
Udfordringen er her, at der er rigtig mange forskellige statslige udlejere, der administrerer området vidt forskelligt, og i de forskellige ministerier, styrelser og institutioner har man sine egne særlige vilkår. Det kræver mange ressourcer for teleselskaberne at håndtere.
Endvidere er priserne mange steder meget høje. De statslige lejepriser ligger væsentligt over, hvad der også efter statens egen vejledning kan betragtes som rimelige markedspriser. Og flere steder er de statslige udlejere slet ikke er villige til at forhandle mere rimelige vilkår og priser.
Direktør i Teleindustrien Jakob Willer udtaler:
– Vi har i branchen en ambition om at sikre endnu bedre bredbånd og mobildækning i hele landet for at understøtte den digitale vækst og udvikling. Det er en ambition, som jeg tror regeringen er enige i. Men med de høje priser og vidt forskellige vilkår er statens egen udlejning af arealer og faciliteter en barriere for en effektiv udbygning af den digitale infrastruktur.
Nogle af de større statslige udlejere, som har nogle meget høje priser, og som derved er en barriere for den digitale udvikling er bl.a. Vejdirektoratet, Naturstyrelsen og Bygningsstyrelsen. Også det statsligt ejede Energinet.dk og forskellige uddannelsesinstitutioner er blandt de udlejere, som tager meget høje priser.
Vi har fra Teleindustriens side rettet henvendelse til energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt for at få hjælp til at sikre mere rimelige priser og vilkår for leje af arealer – også hos de statslige udlejere. Der er indledt drøftelser med Energistyrelsen om udfordringerne.
– Vi har en forhåbning om, at ministeren vil hjælpe os med at sikre mere rimelige vilkår og priser for leje af arealer på tværs af staten. Regeringen forudsætter selv, at både borgere og erhvervsliv skal være digitale. Så det må også forventes, at regeringen og staten vil bidrage til at sikre de bedst mulige vilkår for den digitale udvikling, udtaler Jakob Willer.
Der er indgået en bred politisk aftale om revision af Planloven. Aftalen indeholder en mulighed for at gennemføre hurtigere ændringer af lokalplaner, og mobilmaster er direkte nævnt som eksempel.
Af aftalen fremgår det:
”Der indføres endvidere et forenklet lokalplaninstrument med begrænsede krav til redegørelse og bestemmelser og med en kortere høringsfrist på minimum 2 uger. De fleste lokalplanforslag forventes fortsat at vedrøre gennemførelse af nye projekter, som vil forudsætte en længere høringsfrist.
Anvendelsen af det forenklede lokalplaninstrument forudsætter en vurdering af ændringen i forhold til omgivelserne mv. Det vil typisk være i tilfælde, hvor der kun er brug for at ændre en eller et par bestemmelser i en eksisterende lokalplan. Det kan fx være, hvis en bygning alene ændres fra offentlige til private kontor-formål, opstilling af mobilmaster o.lign.”
Mange steder er kommuner begyndt at samarbejde konstruktivt med teleselskaber om at skabe bedre forudsætninger for udrulning af den digitale infrastruktur.
Rudersdal Kommune er et eksempel på en kommune, der gør det stik modsatte. Her forsvarer man rettet til at tage helt urimeligt høje priser for adgang til kommunens faciliteter. Det har ført til, at et teleselskab nu ved voldgift vil have afklaret om lejepriserne på nogle udvalgte steder i kommunen er urimelige og i strid med reglerne.
KL har i denne sag valgt at indtræde som bi-intervinient for kommunen og forsvare deres ret til at tage urimeligt høje priser. Det er fuldstændig uforståeligt, at KL med den ene hånd taler for, at kommunerne nu skal trække i den digitale føretrøje, og at der skal sikres bredbånd og mobildækning overalt i Danmark – og men den anden hånd forsvarer en kommunes ret til at lægge massive hindringer i vejen for udrulning af den digitale infrastruktur. TI har besluttet også at indtræde som bi-intervinient i sagen.
I Region Nordjylland har regionen sammen med kommunerne taget skridt til at samarbejde bedre med branchen om at nå længere med den digitale infrastruktur. Det samme er tilfældet i Region Sjælland og i Byregion Fyn. Lige nu varetager regionerne langt bedre kommunernes interesse i at stimulere udbygningen af den digitale infrastruktur end man gør i KL.
Vi vil langt hellere bruge vores ressourcer på at bygge mobilnet og sikre bredbånd i hele Danmark end på at føre retssager og betale urimeligt høje priser hos kommunerne.
