I lyset af den debat der har været i medierne om konsekvenserne af roamingreguleringen inviterede Teleindustrien i dag Jens Rohde, EU-Kommissionens repræsentation i København og pressen til en snak og briefing om roaming. Jens Rohde havde ikke mulighed for at deltage i mødet – og skrev på Facebook, at han heller ikke ønskede at deltage i et fælles møde med pressen. EU-Kommissionen deltog i mødet med pressechef Jens Ring.
På mødet gennemgik teleindustrien historikken for regulering af roamingpriserne i EU, hvor priserne allerede inden den nye regulering er trådt i kraft er reduceret med 92 – 96 procent. Den nye regulering har en række negative konsekvenser på markedet, hvilket en lang række organisationer og aktører gennem processen har advaret om. Advarsler om negative konsekvenser af reguleringen er bl.a. blevet fremført af industrien, eksperter, embedsmænd, Forbrugerrådet TÆNK, Europaparlamentets analyseenhed, Kommissær Andrus Ansip, Minister Lars Christian Lilleholt og regeringen i en orientering af Folketinget i oktober 2016.
Så det kan ikke komme som en overraskelse for nogen, at reguleringen har en række negative konsekvenser.
Den melding fra EU-Kommissionen glædede Lasse Andersen, formand for Teleindustrien og juridisk direktør i Telia.
»Vi er rigtigt glade for og vil gerne kvittere for, at Kommissionen trækker de angreb og den mistænkeliggørelse tilbage, som opstod i sidste uge. Alle teleselskaber arbejder faktisk intenst og meget seriøst på at komme på plads til den 15. juni. Det er et stort maskineri, som vi kun har haft kort tid til at forberede. Derfor vil vi også være kede af eventuelle skinangreb. Vi skal have tingene til at lykkes over for vores kunder,« fastslår han. [citat fra business.dk]
Vi har fra Teleindustriens side gennem lang tid advaret om de potentielle negative konsekvenser af roamingreguleringen i EU.
Når man politisk gennemtvinger, at teleselskaber ikke længere må opkræve betaling fra kunderne for roamingydelsen, men selskaberne fortsat har høje omkostninger til at levere ydelsen, så er det helt forventeligt, at det har nogle konsekvenser i markedet. Vi har fra branchens side forudset og advaret om, at det kan betyde forhøjede priser, og at der fremadrettet vil være abonnementer på markedet, som ikke kan benyttes i udlandet. Endvidere har vi fra branchens side advaret om, at et så voldsom indgreb, der trækker et tre-cifret millionbeløb ud af den danske telebranche vil betyde færre investeringer og færre penge til ny teknologi og til at lukke mobilhuller.
Vi ser nu i praksis, at vores advarsler har været fuldt berettiget. Vi ser med variation mellem selskaberne, at der sker forhøjelser af priserne for de abonnementer, som ikke tidligere havde roamingydelsen inkluderet, og at der udbydes abonnementer på markedet, som alene kan anvendes i Danmark.
“Grundet de lave danske mobilpriser kan indførelsen af RLAH [Roam Like AT Home] fra midten af 2017 gøre det særligt dyrt for de danske selskaber, såfremt engrosprislofterne ikke nedsættes tilstrækkeligt. Således kan for høje engrosprislofter indebære en risiko for at underminere rentabiliteten i selskabernes roamingforretning. Konsekvensen heraf kan være, at de danske mobilselskaber ophører med at tilbyde disse tjenester – især i de billige abonnementer – eller at de hæver de hjemlige priser væsentligt.”
Det lykkedes som bekendt ikke at få sænket engrospriserne så meget som man ønskede, idet de sydeuropæiske lande blokerede en beslutning, og de af regeringen forudsete konsekvenser er da også realiseret.
Men det kan ikke komme som en overraskelse for nogen, at reguleringen kan have negative konsekvenser. Både Jens Rohde og EU-Kommissionen, har i processen har været fuldt ud bekendt med advarslerne. Det er da heller ikke kun i Danmark, at roamingreguleringen har ført til prisstigninger og ændrede abonnementer. Det har vi også set bl.a. i Norge, Sverige og Finland.
Budskabet fra både Jens Rohde og EU-Kommissionen er, at det ikke er roamingreguleringen, der er skyld i prisstigningerne og de ændrede abonnementer. Men det harmonerer dårligt med den klare beskrivelse af konsekvenserne, som den danske regering gav til Folketinget i oktober 2016. Her var konsekvenserne klart beskrevet – og de er hverken overraskende eller ulovlige.
Fra juni 2017 vil der gælde en ny regulering på roamingområdet i EU. Det betyder, at teleselskaberne ikke må kræve ekstra betaling fra forbrugerne, når de flytter deres mobilforbrug til et andet land i EU. I hvert fald for en del af forbruget.
Reguleringen er af politikere blevet udråbt som en stor sejr for forbrugerne. Men det er det ikke. Realiteten er, at man politisk har lovet forbrugerne noget, som ikke kan lade sig gøre. Det er nemlig ikke gratis at levere roamingydelser på tværs af landegrænser. Der skal stadig betales meget høje priser til de udenlandske teleselskaber for at danske forbrugere kan bruge de udenlandske mobilnet.
Der er indført en mekanisme der sikrer, at teleselskaberne kan fastsætte nogle forbrugsgrænser, når kunderne er i udlandet. Det begrænser i en vis udstrækning de negative konsekvenser af indgrebet, men fjerne dem ikke. Der er stadig en regning, der skal betales for roaming. Og spørgsmålet er, hvor den skal sendes hen.
Med reguleringen kan den ikke sendes til de forbrugere, som faktisk er i udlandet og bruger roaming. Og derfor er risikoen, at regningen skal sendes bredt ud til helt almindelige forbrugere, som måske ikke rejser så meget. Med det politiske indgreb forsøger man at skabe et indre marked for mobiltelefoni i EU. Men man fjerner ikke årsagerne til, at der faktisk er forskelle på priserne på tværs af landene, og man fjerne ikke årsagen til at roaming historisk set har været dyrt for forbrugerne – nemlig de høje engrospriser. Engrospriserne vil nu blive reguleret ned over en årrække. Det er positivt, men den aftale der netop er indgået om regulering af roaming viser meget klart, hvordan de sydeuropæiske lande er lykkedes med at tromle de nordeuropæiske lande og fastholde nogle alt for høje engrospriser.
Umiddelbart kan reguleringen på området få den konsekvens, at teleselskaberne for at begrænse tabene på roaming må
– have abonnementer, som ikke kan bruges i udlandet
– gøre datapakker der kan anvendes i udlandet meget mindre
– generelt overveje højere priser på markedet for at kompensere for tabene
– hente pengene fra investeringsbudgetterne, så der lukkes færre mobilhuller
Danske forbrugere har i mange år haft glæde af et meget velfungerende dansk mobilmarked med lave priser og store datapakker. Men med det politiske indgreb kommer vi til at ligne andre lande lidt mere – med dyrere og dårligere produkter.
Den aftale der er indgået nu fastlægger følgende engrosprislofter for de kommende år:
Juni 2017- december 2017: €7.7 pr. GB (57 kr.)
2018: €6/GB (45 kr.)
2019: €4.5/GB (33 kr.)
2020: €3.5/GB (26 kr.)
2021: €3/GB (22 kr.)
2022: €2.5/GB (19 kr.)
Det er ikke ualmindeligt at have et mobilabonnement med 20 GB data inkluderet til en pris på 150 kr. om måneden. Trækker man momsen fra, så får teleselskabet 120 kr. om måneden for dette abonnement (den typiske indtægt for en kunde på tværs af markedet ligger på dette niveau). Hvis kunden rejser til udlandet og bruger 2 GB data på fx to timers Netflix, så indebærer det en udgift for teleselskabet på 2 X 57 kr. Det er 114 kr. af et abonnement, hvor indtægten er 120 kr. Der er her 6 kr. tilbage til at bygge net i Danmark, drive en kundeservice, betale frekvensafgifter, nummerafgifter m.v. Rejser kunden meget og bruger meget data bliver regnestykket blot endnu værre og vil reelt kunne påføre teleselskabet massive udgifter.
Med reguleringen er der kommet mulighed for at indføre forbrugsgrænser ved roaming (“fair use grænser”), som forbrugerne bør være opmærksomme på og tjekke med deres selskab inden de rejser. Mekanismen er, at man ønsker at skabe en sammenhæng mellem den pris forbrugerne betaler og den potentielle udgift, som man kan få ved roaming i udlandet. Forbrugsgrænsen kan beregnes ved at tage forbrugerprisen (uden moms) for teleydelsen og dividere med den maksimale engrospris – og gange dette resultat med 2 [hvorfor denne mekanisme med at gange med 2 er indført savner vi fortsat en forklaring på]. I vores eksempel tager man altså 120 kr. og dividerer med 57 kr. og ganger med 2. Det giver for dette abonnement en forbrugsgrænse på 4,2 GB. Bruges dette i udlandet er det en udgift for teleselskabet på 228 kr. (4 x 57). Efterhånden som engrospriserne falder over årene vil forbrugsgrænserne stige.
Pyha, det er ikke let. Men det er i hvert fald dyrt. Og det vil have konsekvenser på marekedet, og teleselskaberne overvejer selvfølgelig hver for sig, hvordan det skal håndteres, og hvad det giver anledning til.
Men samlet er der ikke grund til at juble for meget som dansk forbruger. Reguleringen er mest af alt en mekanisme, der sender penge fra det danske telemarked ned til sydeuropæiske teleselskaber. Og det er danske forbrugere, der kommer til at betale i form af dyrere og dårligere tjenester på markedet.
Men det skal siges, at det kunne have været meget værre – hvis der ikke var blevet indført en forbrugsgrænse, og hvis engropriserne ikke blev reguleret nedad. Og det kan vi da godt glæde os lidt over – og kvittere for indsatsen til de danske politikere og ministeren, der har kæmpet for lavere engrospriser.
Det svarer lidt til at glæde sig over, at man kun har skudt sig selv i den ene fod – og ikke dem begge.
Teleselskaber i de nordiske og baltiske lande har i forbindelse med indførelsen af roamingreguleringen i EU advaret om, at man risikerer, at indføre en regulering, som reelt kan medføre både dyrere og dårligere tjenester for forbrugerne. Det skyldes, at man fx i Danmark har meget store mobilpakker til lave priser, og at de omkostninger der følger med roaming stadig vil skulle betales til det udenlandske selskab. Det er udfordringer, som også er blevet anerkendt hos både forbrugerorganisationer og hos myndighederne i Danmark.
Branchen har derfor arbejdet for, at der indføres en begrænsning på, hvor stor en del af mobilpakkerne, der kan anvendes i udlandet, for derved at begrænse de negative effekter af reguleringen.
EU-Kommissionen har nu vedtaget en række regler vedrørende roaming, som indeholder en mulighed for at sætte visse begrænsninger på, hvor stor en del af forbrugerens mobilpakke, der kan anvendes i udlandet uden ekstra omkostninger for kunden. Muligheden for at sætte forbrugsgrænser på roamingen afhænger dels af prisen på abonnementet, dels af de gældende engrosprislofter. Det hænger sådan sammen, at jo lavere prisen er for abonnementet, jo lavere kan roaming forbrugsgrænsen være, og jo lavere engrospriserne bliver, jo højere bliver forbrugsgrænsen.
– Det er vores vurdering, at det er fornuftigt at etablere en sådan ordning og lade forbrugsgrænsen afhænge af både abonnementet pris og omkostningerne. Det vil efter vores opfattelse være med til at begrænse de negative effekter af reguleringen, udtaler Jakob Willer, direktør i Teleindustrien.
Effekten af reguleringen vil også afhænge af, på hvilket niveau engros priserne fastsættes efter drøftelser mellem Rådet og Parlamentet.
– Samlet set er der nok ikke tvivl om, at reguleringen at roaming vil påvirke markedet og investeringerne negativt. Men jo længere ned vi kan få engrospriserne, jo mindre vil de negative effekter være for forbrugerne og for branchen, udtaler Jakob Willer, direktør i Teleindustrien.
Teleminister Lars Christian Lilleholt har i dag på rådsmødet i Bruxelles oplevet den virkelighed, som danske teleselskaber gennem mange år har måtte erfare – nemlig at der er store lande med store teleselskaber med mange gæster i telenettene, som har en stor interesse i at fastholde meget høje priser for roaming.
Resultatet blev da også, at de store lande fik deres vilje, og at Rådet nu går til forhandlingerne med Parlamentet med et udspil om, at det skal koste 75 kr. pr. GB data i engrospris for at lade en telekunde bruge et net i udlandet. Parlamentet går til forhandlingerne med et udspil om, at det skal koste 30 kr. pr. GB data. Et gæt er, at vi vel lander på et kompromis på omkring 50 kr. pr. GB data. Og en aftale om trinvise reduktioner de kommende år.
Det er allerede besluttet, at det ikke må koste ekstra for forbrugeren – selv om danske teleselskaber altså stadig har store udgifter til at betaling af det udenlandske telenet for at kunne levere roamingydelsen.
Vi har fra branchens side forsøgt at gøre det klart, at den foreslåede regulering på området kan ende med at blive en rigtig dårlig deal for danske forbrugere og resultere i dyrere og dårligere produkter https://www.teleindu.dk/katastrofal-roamingkurs/
Fra branchens side anerkender vi ministerens indsats for at sikre lavere engrospriser og for at sætte bekymringen for de negative effekter af reguleringen på dagsordenen i Bruxelles, overfor Kommissionen, Parlamentet og ministerkollegaerne.
Det har været medvirkende til, at det igen er kommet på dagsordenen at se på en fair-use-grænse – det vil sige en grænse for, hvor store mængder data man kan bruge gratis i udlandet.
Vi kender ikke detaljerne endnu – men skrues det rigtigt sammen, så er det en løsning, der vil kunne dæmme op for de negative effekter på det hjemmelige danske marked.
Vi har i telebranchen en forventning om, at man fra dansk side vil arbejde for denne løsning, så danske forbrugere fortsat kan nyde godt af et velfungerende dansk mobilmarked med store mobilpakker og lave priser.
