Signaleringsdata dækker i denne sammenhæng forskellige typer data, som teleselskaber opsamler og anvender til at drive deres net og tjenester, dirigere trafik til de rigtige master og lave fejlretning. Begrebet ”signaleringsdata” er ikke defineret i regelgrundlaget, og er ikke entydigt. Dialogen mellem teleudbyderne og politiet viser da også, at det som politiet i mange tilfælde reelt efterspørger er ”lokaliseringsdata” – det vil sige masteoplysninger, om hvilke masteceller i mobilnettet en mobiltelefon har været registreret på.
På baggrund af kendelser fra domstole kan teleselskaber
blive pålagt at skulle udlevere oplysninger fra disse ”signaleringsdata” og
assistere politiet i deres arbejde med kriminalitetsbekæmpelse.
Redegørelsen fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten er udarbejdet på baggrund af, at det tidligere på året blev konstateret, at der fra teleselskaber er oversendt data til Rigspolitiet, som ikke burde være oversendt efter kendelsen.
Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, udtaler:
–Vi er meget ærgerlige over de sager, hvor der er udleveret flere data, end vi skulle. Vi anerkender og beklager, at der er sket fejl.
–I de sager, hvor der er sket fejl, handler det om de såkaldte signaleringsdata fra selskabernes probesystemer. Det er ikke systemer, der er etableret for at kunne overvåge kunderne – og som ikke er konstrueret til, at man skal kunne trække data ud til politiet. Systemerne er etableret for at selskaberne kan drive deres net og udbyde teletjenester til kunderne. Det er ikke data, der er omfattet af logningsreglerne.
–Vi står i en situation med nogle meget gamle regler om logning og udlevering af data, som ikke er blevet evalueret og revideret i mange år. Med den hurtige teknologiske udvikling på området er der derfor også en risiko for, at der kan være begreber, som ikke er veldefinerede, og som der derfor kan være uklarhed om. Det gælder eksempelvis de såkaldte ”signaleringsdata”.
–Vi har på den baggrund fremsendt vores forslag til begrebsafklaring og justering af reglerne til Justitsministeriet og Rigspolitiet.
Af høringssvaret fremgår bl.a., at det efter høringsparternes opfattelse ikke bidrager til at skabe klarhed på området, at den evaluering og revision af logningsbestemmelserne, som blev fastsat oprindeligt i 2002, nu udskydes for niende gang med baggrund i varierende forklaringer.
Høringsparterne lægger vægt på, at udskydelsen af revisionen bruges til at sikre, at der udarbejdes forslag til nye bestemmelser, som dels vil være i overensstemmelser med EU-domstolens afgørelser, dels vil sikre, at danske regler på området ikke går videre end kommende regler fastsat i andre europæiske lande. Det er efter høringsparternes opfattelse vigtigt, at den lange periode, vi har haft med usikkerhed om logningsreglerne afsluttes med, at der vedtages regler, som udspringer af en fælles EU-forståelse.
Justitsministeren har i et brev til Folketingets Retsudvalg oplyst, at der ikke i indeværende folketingssamling fremlægges et forslag til reviderede logningsregler, som det ellers har været planlagt. Udskydelsen af revisionen skyldes, at der endnu ikke i EU er fastsat fælles rammer eller retningslinjer for, hvordan logning kan tilrettelægges i lyset af dommen i Tele2-sagen. Justitsministeren påtænker at udskyde revisionen af logningsreglerne til folketingssamlingen 2018/19. Brevet kan ses her http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/REU/bilag/136/1844029.pdf
I brevet til Retsudvalget pointerer Justitsministeren også, “at de gældende logningsregler i retsplejelovens § 786, stk. 4, og logningsbekendtgørelsen fortsat opretholdes indtil revisionen af logningsreglerne er gennemført.” Justitsministeren tager derved igen eksplicit stilling til opretholdelsen af de eksisterende danske logningsregler indtil nye regler er på plads.
Fra telebranchens side efterlyser vi en afklaring af de fremtidige rammer for logning hurtigst muligt. På den ene side anerkender alle parter, at Tele2 dommen fra december 2016 også vil have konsekvenser for logningsreglerne i Danmark. På den anden side har vi endnu ikke set nogen konsekvenser af dommen i Danmark, og vi har ikke udsigt til afklaring før arbejdet i EU er tilendebragt. Vi har derfor fra telebranchens side nu rettet en henvendelse til EU-Kommissionen for at orientere om status for logningen og logningsreglerne i Danmark og har i den forbindelse opfordret EU-Kommissionen til at sikre, at en afklaring af de fælles EU-rammer for logning på teleområdet får absolut højeste prioritet i arbejdet i fællesskabet.
Der blev i december 2016 truffet en dom ved den europæiske domstol, som indebærer, at logningsregler i Danmark og andre EU-lande vil skulle ændres. Det er ikke entydigt klart, hvordan eventuel logning vil skulle foretages fremadrettet, og hvordan reglerne skal tilrettes i lyset af dommen.
Fra telebranchen har vi fra Justitsministeriets side efterlyst en afklaring af, hvilke regler teleselskaberne skal efterleve, og hvilken proces vi kan forvente i forhold til ændring af reglerne.
Justitsministeren har i foråret 2017 oplyst, at regeringen forventer at kunne fremsætte et lovforslag om revision af logningsreglerne i folketingssamlingen 2017/2018, og at de gældende danske logningsregler opretholdes, indtil ændringerne er gennemført.
Teleselskaber er af nogle parter blevet opfordret til i lyset af dommen af egen drift at ophøre med at foretage logning. Endvidere er der aktører, der ønsker at stævne et teleselskab med henblik på, i lyset af dommen, at standse logningen.
Fra Teleindustriens side har vi forståelse – og sympati for disse aktørers ærinde om at få taget nogle konsekvenser af den dom, der blev truffet i december 2016. Samtidig er det dog vores opfattelse, at man skyder efter de forkerte, når man kritiserer og retsforfølger teleselskaberne.
Det er regeringens ansvar at ændre reglerne som følge af dommen og sikre, at de danske regler er i overensstemmelse med EU-retten. Regeringen og Justitsministeriet har vurderet og klart meldt ud, at man opretholder de eksisterende logningsregler indtil nye regler er på plads. I det lys skal teleselskabernes ikke tilsidesætte gældende danske regler, som justitsministeren aktivt har taget stilling til.
Teleindustrien prioriterer og arbejder for en løsning, der er proportional og tager udgangspunkt i dommen og EU-borgernes grundlæggende rettigheder om privatlivsbeskyttelse. Og fra Teleindustriens side prioriteres det, at der ikke etableres særlige danske regler og løsninger, men at vi følger det fælles EU-arbejde.
Vi har fra Teleindustriens side på et møde i december 2017 orienteret EU-Kommissionen om status vedrørende logning i Danmark. Kommissionen har som en af sine helt centrale opgaver at gribe ind, hvis et medlemsland handler i strid med traktaten.
Justitsministeren har reageret på branchens vurdering af omkostningerne til sessionslogning ved at sige, at vi vist har haft den ”store lommeregner fremme”. Også teleanalytiker Torben Rune har udtrykt, at han har svært ved at se, hvordan det kan blive så dyrt – og bl.a. fremført, at teleselskaberne jo kan genanvende det udstyr, der tidligere blev brugt til logning.
Vi har i Teleindustrien løbende drøftelser med teleselskaberne om de mulige konsekvenser af Justitsministeriets (JM) bebudede forslag. På baggrund af de drøftelser er det vores vurdering, at omkostningerne for telebranchen til etablering af den nye logning vil komme op i nærheden af en mia. kr.
De højere omkostninger bunder i, at JM nu vil indføre en udvidet og justeret logning og ikke blot genindføre den sessionslogning, vi tidligere havde fra 2007-2014, og som den daværende justitsminister i 2014 måtte erkende var uden værdi.
Men hvorfor er det så dyrt – og hvordan adskiller den nye logning sig fra den tidligere?
Ikke kun oplysninger som allerede genereres eller opbevares i nettene
I de tidligere logningsregler var udgangspunktet (i bkg. § 1), at teleselskaber skulle registrere og opbevare oplysninger om trafik, som genereres eller behandles i nettet. Der var altså tale om et krav om at opsamle allerede tilgængelig data om trafikken i nettene.
Som vi forstår JM, så vil de kommende regler indebære, at denne forudsætning fjernes. Det vil sige, at teleselskaber og udbydere af teletjenester vil skulle udbygge og tilrette systemer til faktisk at generere oplysninger om de enkelte internetsessioner, såfremt de pågældende oplysninger ikke er tilgængelige i nettene.
Det betyder formentlig også, at man fjerner den undtagelse, der var i de tidligere regler, om at en udbyder kunne registrere hver 500. datapakke, såfremt det ikke var teknisk muligt at foretage den fulde sessionslogning i udbyderens net.
Det er en væsentlig ændring i forhold til tidligere og indebærer, at logningsreglerne vil ramme meget bredt for alle aktører, der har et udbud af teletjenester efter telelovgivningens regler. Det gælder både større og mindre teleselskaber, det gælder kollegier og boligforeninger med egne net (med mere end 100 brugere), og det gælder cafeer, hoteller, restauranter, campingpladser og lign. der tilbyder internetadgang til deres brugere via eksempelvis wifi-net.
Ikke længere registrering på kanten af nettet
Sessionslogning kunne efter de tidligere regler ske ved overgangen mellem udbyderens eget net og et andet eller andre net. Det betød, at man som teleudbyder kunne opsamle trafikken og foretage logningen på en række afgrænsede steder.
I det forventede nye forslag kan logning ikke længere ske på kanten af nettet, men skal ske for hver enkelt internetbruger for derved også at registrere net-intern trafik. Det betyder, at logningen skal ske langt flere steder i nettene for at kunne registrere logninger om alle sessioner relateret til hver enkelt bruger.
Denne ændring er en væsentlig årsag til, at omkostningerne bliver så høje. Det betyder nemlig, at teleselskaberne vil skulle opsamle logningsdata på en helt anden måde end tidligere og etablere udstyr til logning mange steder i nettene.
Det betyder også en enorm vækst i omfanget af loggede data, som skal opbevares og håndteres af teleselskaberne med de omkostninger dette indebærer.
Nye oplysninger
I store træk vil selve sessionslogningen i sit indhold ikke ændre sig væsentligt i forhold til tidligere. Der vil fortsat være krav om registrering af IP-adresser, transportprotokoller, portnumre og tidsstempel.
Den foreslåede nye sessionslogning vil dog også blive udbygget, så selskaberne som noget nyt skal registrere omfanget af data, der udveksles i den enkelte session (antal bytes overført). Det kræver tilretninger i den måde logningerne kan ske på i forhold til tidligere.
Endelig er der for lokationsoplysninger tale om væsentlige udvidelser i forhold til tidligere. Med de foreslåede nye logningsregler vil der nu skulle foretages lokationsregistreringer ved både teletrafik og datatrafik i mobilnettene. Som vi forstår det på JM, så er der tale om lokationslogninger ved sessionens start- og sluttidspunkt og logning af celleskift.
Også her er der tale om væsentlige ændringer i kravene, som vi indebære store tilretninger af systemerne og medføre væsentlige omkostninger for selskaberne.
Beløbet på 1 mia. kr. er ikke grebet ud af luften. Det er baseret på helt konkrete vurderinger af konsekvenser af den forventede nye logning fra flere teleselskaber.
Scenarier
Så selv om man kunne ønske, at Torben Rune har ret i sin antagelse om, at gammelt udstyr kan genanvendes, så er det desværre ikke tilfældet. Det er en ny måde logningen skal ske på.
Torben Rune mener også, at der i processen vil kunne indgås kompromisser, så omkostningerne ikke bliver så høje. Det var præcist, hvad der skete sidste gang sessionslogningen blev indført. Der fik man en række opblødninger i reglerne – som vi altså nu må forvente bliver fjernet.
Så de mulige scenarier er altså 1) at man fastholder den nye totale model – med de meget høje omkostninger der følger med eller 2) at man justerer kravene og derved holder omkostningerne lidt nede eller 3) at man indser, at man er ved at gentage en forfejlet logning, som uanset udfaldet vil være meget dyrt at etablere og drive – og som det er vanskeligt at se den store værdi i.
Begrænset værdi af logningen
Justitsministeren og Rigspolitiet har fremført, at man ønsker sessionslogning for at opnå indsigt i kommunikation på internettet – fx Skype.
Nu er Skype ikke et helt nyt fænomen. Skype blev skabt i 2003 og har altså været udbudt og anvendt i stort omfang i hele den periode, hvor den gamle sessionslogning var gældende. Der er dog så vidt vides ikke, i de syv år hvor sessionslogningen blev anvendt, nogen eksempler på, at sessionslogningen gav nogen form for værdi i relation til en sag, hvor kommunikation var sket via internettet – fx via Skype.
Med den nye foreslåede logning er der da heller ikke tale om oplysninger, der vil give et væsentligt ændret indblik i internettrafikken. Der vil blot være tale om langt flere data af samme type som tidligere. Logningen bliver ikke mere værdifuld. Der kommer bare meget mere af den.
Og det vil stadig være meget enkelt at omgå logningen, hvis man ønsker det, fx ved brug af VPN eller TOR-browseren eller ved at bruge internetbaserede tjenester (som ikke er P2P) – fx chatfunktionen i Twitter eller Wordfeud. Dette vil sessionslogningen intet vise om.
Færre investeringer – dyrere og dårligere tjenester
De høje omkostninger til etablering af ny og udvidet logning vil alene kunne findes i de eksisterende investeringsbudgetter. Det betyder altså, at udbygningen af bredbånd og mobildækning vil blive bremset. Det betyder færre arbejdspladser, en dårligere og dyrere digital infrastruktur og negative økonomiske effekter, særligt i udkantsområder i Danmark, hvor udbygningen af den digitale infrastruktur er et vigtigt element til at understøtte bosætning og erhvervsudvikling.
Juridiske betænkeligheder – beskyttelse af privatliv
Der er tale om en logning, som i sit indhold går langt videre end det direktiv, som blev underkendt af EU-domstolen i april 2014. EU-domstolen fandt, at direktivet var i strid med borgernes grundlæggende rettigheder. Med dommen blev der sat alvorligt spørgsmålstegn ved en logning, der omfatter alle borgere, på alle geografiske områder, på alle tidspunkter uden nogen form for differentiering, begrænsning eller undtagelse og uden, at de personer, hvis data lagres, på nogen måde er under mistanke eller selv har en indirekte eller fjern forbindelse til terror eller grov kriminalitet – også selvom der kræves dommerkendelse før udlevering af de loggede data.
Hertil kommer, at der i Europa-Kommissionen pågår vurderinger om konsekvenserne af det nu underkendte direktiv, og at der ved EU-Domstolen behandles sager vedrørende logningsreglerne i andre EU-medlemslande, som er særdeles relevante i forhold til at vurdere grundlaget for en udvidelse af de danske regler. Det gælder bl.a. en sag om vurdering af de svenske logningsregler, som alene indeholder krav om telelogning.
JM skrev følgende om den svenske sag til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 24. august 2015:
”Domstolens besvarelse af de af Kammerrätten forelagte præjudicielle spørgsmål har derfor betydning for vurderingen af den danske lovgivnings forenelighed med edatabeskyttelsesdirektivets artikel 15, stk. 1, henset Charterets artikel 7, 8 og 52. stk. 1”.
Det er derfor på baggrund af JMs egen vurdering af sagen gode grunde til at afvente denne sags afgørelse, inden der træffes beslutning om endnu mere vidtgående regler i Danmark.
Proces
Ændringen af logningsreglerne påtænkes gennemført, således at der allerede i marts 2016 vil blive fremsat lovforslag om ændring af logningsreglerne i Folketinget.
Teleindustrien har over for Justitsministeriet anmodet om, at der igangsættes en proces, hvor både de juridiske, tekniske og økonomiske aspekter af forslaget bliver drøftet og belyst grundigt. Planen om fremsættelse af et lovforslag i marts 2016 bør derfor udskydes, så der kan etableres tid til en reel proces med at få belyst de forskellige aspekter.
Når vi fra industriens side sætter spørgsmålstegn ved det forventede forslag til ny logning – så er det jo ikke fordi vi ikke tage ansvar og hjælpe politiet. Det gør vi hver eneste dag. Og vi bakker op om, at politiet har gode redskaber og ressourcer til at beskytte os alle sammen mod kriminalitet og terror. Men det skal stadig ske i respekt for vores rettigheder og være proportionalt i forhold til formålet og den værdi, der skabes.
Teleindustrien har den 10. februar 2016 fremsendt et notat til Justitsministeriet og Folketingets Retsudvalg. Notatet er fremsendt for at sikre, at beslutningstagere får et mere retvisende billede af sessionslogningens karakter samt belyse de umiddelbare økonomiske konsekvenser, som forslaget i sin nuværende form vil have. Notatet kan ses her Sessionslogning
Teleindustrien er stærkt bekymret for den proces, der er tilrettelagt, hvor der forventes at blive fremsat et lovforslag i marts 2016. Der har på intet tidspunkt været detaljerede drøftelser mellem teleselskaberne og Justitsministeriet om det faktiske indhold af forslaget.
Som forslaget er beskrevet i overheads fra mødet i Justitsministeriet den 29. januar 2016, så vil det indebære meget omfattende udskiftning af udstyr og plaforme i selskabernes net for at kunne håndtere den logning, der efterspørges. Endvidere er der elementer i de foreslåede krav om sessionslogning, som rent teknisk ikke vil kunne lade sig gøre i mobilnettene.
Samlet vurderes det, at kravene vil indebære omkostninger for teleselskaberne på mange hundrede mio. kr. – tæt på en mia. kr. – og kravene vil have væsentlig negativ betydning for markedsudviklingen på teleområdet og selskabernes investeringer i udbygning af bredbånd og mobildækning i Danmark.
Teleindustrien opfordrer derfor til, at der sikres en proces, der kan sikre et gennemarbejdet grundlag, der belyser både de juridiske, tekniske og økonomiske aspekter af forslaget meget grundigt.
Vi ved ikke meget mere end det der fremgår af præsentationen. Man påtænker at fremsætte et lovforslag om nye regler allerede i marts 2016.
Det er på flere måder nogle bekymrende meldinger vi fik fra Justitsministeriet i dag. Der er mange uklarheder – af både juridisk, teknisk og økonomisk karakter.
Der er tale om ikke bare en genindførelse af sessionslogningen – men en genindførelse af logningen i en stærkt udvidet form.
Helt grundlæggende er det betænkeligt at fremsætte et forslag om så massiv overvågning af danskerne i lyset af dommen fra EU-domstolen fra 2014, hvor direktivet blev underkendt. Endvidere har man på ingen måde lavet de tekniske analyser om muligheder og begrænsninger – og om det igen bliver en masseindsamling af oplysninger, som ikke har nogen værdi. Man vil altså have mere af det, man tidligere konstaterede var værdiløst. Endelig er vi som telebranche stærkt bekymrede for de økonomiske omkostninger, der følger med de nye regler. Der vil være tale om udgifter til udstyr til flere hundrede millioner kr. og store løbende omkostninger til drift og administration. Det vil helt utvivlsom føre til færre penge til investeringer i bredbånd og bedre mobildækning i Danmark.
Det vil være helt uansvarligt at fremsætte et lovforslag til marts 2016 på et så uklart grundlag. Eneste rigtige beslutning vil være at udsætte revisionen af reglerne.
Vi skal ikke igen gå dansk enegang i EU og gennemføre en indgribende og juridisk stærkt tvivlsom logning, hvor det er vanskeligt at se, hvordan det vil have større værdi end tidligere.
Og vi er i branchen meget spændte på, hvordan regeringen vil kombinere dette med deres løfte om byrdestop for erhvervslivet – og ambitionerne om at sikre bedre bredbånd og mobildækning i hele landet.
Teleindustrien har indsendt høringssvar til Justitsministeriet vedrørende udsættelse af revision af logningsreglerne.
Teleindustrien støtter en udsættelse af revisionen af logningsreglerne til der er klarhed om rammerne på EU-niveau, således at Danmark ikke igen skal gå enegang og have særlige danske regler om logning af danskerne digitale adfærd.
Teleindustrien er imidlertid forundret over, at den foreslåede udsættelse af revisionen er fastsat til allerede 2015-16, bl.a. set i lyset af at en egentlig revision allerede er udsat 4 gange. Netop fordi hensynet til afklaring af forholdene vedr. EU-regulering anføres som begrundelse for at udsætte revisionen, vil Teleindustrien foreslå, at lovteksten ændres, således at revisionen udsættes indtil der foreligger afklaring af EU-reguleringen i form af en ny vedtaget retsakt.
